Osteocalcin;P, KBA

Knoglerne er et dynamisk system, der konstant undergår forandring i form af nedbrydning (resorption) og nydannelse. Dette benævnes også knogleturnover.

Ved osteoporose sker der en forskydning i knoglernes turnover, således at der nedbrydes mere, end der opbygges. Dette medfører en faldende knoglemasse samt reduceret knoglekvalitet, således at knoglerne bliver mere skrøbelige (porøse) med øget risiko for knoglebrud.

Diagnosen osteoporose kan stilles ved at lave en måling af knoglemineraltætheden ved en såkaldt DXA-skanning

Den medicinske behandling af osteoporose er indtil nu blevet monitoreret ved, at man undersøger, om knoglemineraltætheden er steget siden start af behandlingen. Ulempen er, at der går minimum 1-2 år, før man kan vurdere et evt. repons på behandlingen og dermed, om medicinen har nogen effekt.

Knoglemarkørerne, der også benævnes Bone Turnover Markers (BTM), ændres på et langt tidligere tidspunkt efter opstart af behandlingen, og kan derfor afsløre et evt. manglende respons på en given medicinsk behandling eller manglende compliance.

Markørerne er, med den viden vi har i dag, kun egnede til at monitorere behandlingen, idet de kun i mindre grad kan bruges til at forudsige risikoen for fremtidige knoglebrud og dermed til at diagnosticere osteoporose.

P-Osteocalcin

Osteocalcin er et non-kollagent protein og udgør ca. 1 % af den samlede proteinmængde i knoglerne. Det udskilles fra osteblaster i forbindelse med dannelsen af osteoid, som er nyt, ikke-mineraliseret knoglevæv. Ved knogleresorption frigives osteocalcin (og fragmenter) igen fra knoglerne. Osteocalcin er således en markør for knogleturnover.

Kilde: Klinisk Biokemisk Afsnit, Diagnostisk Afdeling, Glostrup Hospital

Tolkning

Tolkning af analysesvaret er en specialistopgave

Molvægt

5845

Dato

2017-11-27