Udskriv
 

Transfusionsinstruktion, Regional. Forsendelse af blod med patienter, KIA

 
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Generelt om blod i kølekasse
3.2) Opsætning af blod under transport
3.2.1) Med kontrollant
3.2.2) Uden kontrollant
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
 
1) Formål

 

Formålet med denne instruktion er at beskrive procedurerne, når der sendes blod med patienter fra en lokation til en anden, samt at beskrive procedurerne, når blodet gives under transporten.


 
2) Anvendelsesområde

 

Instruktionen henvender sig primært til sundhedspersonale, der deltager i overflytninger af patienter fra et sygehus til et andet, hvor der skal medfølge blod og i nogle tilfælde også gives transfusion under transporten.


 
3) Fremgangsmåde

 


 
3.1) Generelt om blod i kølekasse

 

Hvis der sendes blodkomponenter med en patient ved overflytning til andet sygehus, skal blodkomponenterne altid pakkes i kølekasser. Pakningen skal så vidt muligt udføres af blodbankens personale uanset tidspunkt på døgnet.


Kan man ikke afvente, at blodbankens personale pakker blodet, skal blodbanken snarest muligt orienteres om, at der er sendt blod med patienten.

 

  • Erytrocytkomponenter og plasma skal opbevares ved 4˚C og skal pakkes med køleelementer, der er 4˚C og må aldrig pakkes med frosne køleelementer.

 

  • Trombocytkomponenteraldrig lægges på køl, men skal opbevares ved 22˚C (stuetemperatur).

 

Til transporten anvendes isolerede plastkølekasser med tætsluttende og plomberet låg. Kølekassen er mærket "AMBULANCE BLOD". Endvidere medfølger (uden på kassen) en pakkeliste med dato, klokkeslæt og tappenumre evt. patientens navn, hvis dette er oplyst.

 

Kølekassen er plomberet med henblik på at opretholde temperaturen så længe som muligt, og kassen må ikke åbnes blot for at kontrollere indholdet - se pakkelisten uden på kassen.

 

Ved anvendelse af blodkomponenter under transporten skal kølekassen hurtigst muligt lukkes tæt og holdes lukket efter udtagning af komponenter.

 

Ved transport ud af regionen skal det ledsagende personale sørge for, at kølekassen med indhold enten kommer med retur eller straks afleveres til ankomstsygehusets blodbank, så blodkomponenterne hurtigst muligt kan opbevares under temperaturstyrede forhold.

 

Blodkomponenter, der tages med retur i forbindelse med patienttransport, aldrig tages op af kølekassen og sættes i blodbankens køleskab, men skal uanset tidspunkt på døgnet afleveres til blodbankens personale, så der kan foretages temperaturmåling af blodkomponenterne med henblik på eventuelt at genanvende blodet.


 
3.2) Opsætning af blod under transport

 

Ved anvendelse af blodkomponenter under patienttransport kan man blive nødt til at se bort fra kravet om dobbeltkontrol af patientidentitet. Se afsnit 3.2.2.


 
3.2.1) Med kontrollant


    1. Inden blodkomponenten sættes op, blandes indholdet ved at vende posen ca. 10 gange (kun erytrocytkomponenter).

    2. Den ansvarlige sundhedsperson har blodkomponenten med tilhørende transfusionsjournal i hånden, og hjælperen har transfusionsskemaet.

    3. Patienten bedes om selv at sige sit fulde navn og CPR-nr.

    4. Den ansvarlige sundhedsperson kontrollerer patientens navn og CPR-nr. med transfusionsjournalens oplysninger.

    5. Hjælperen kontrollerer oplysningerne på transfusionsskemaet.
      Er patienten ude af stand til selv at oplyse navn og cpr. nr., læser hjælperen oplysninger højt fra ID - armbånd eller anden sikker identifikation (f.eks. anæstesijournal), mens den ansvarlige sundhedsperson kontrollerer oplysningerne (ved anvendelse af ID - armbånd skal der foreligge en instruks for påsætning heraf).

    6. Derefter læser hjælperen navn og CPR-nr. fra transfusionsskemaet.

    7. Den ansvarlige sundhedsperson kontrollerer disse oplysninger med transfusionsjournalen.

    8. Herefter kontrolleres i fællesskab, at komponentens BLODTYPE* og TAPPENUMMER på selve blodkomponenten og på transfusionsjournalen stemmer overens, samt at der er fundet forligelighed (udleveret efter BAC-test eller BF-test er negativ).

      *Afviger blodtyperne, skal det på transfusionsjournalen i venstre side være angivet, at det pågældende blod må anvendes.
       
    9. Herefter kontrolleres, at blodkomponentens holdbarhedsdato og tidspunkt ikke er overskredet.

    10. Den ansvarlige sundhedsperson skal nu stå med transfusionsskemaet og hjælperen med transfusionsjournalen.

    11. Hjælperen læser navn og CPR-nr. op fra transfusionsjournalen.

    12. Den ansvarlige sundhedsperson kontrollerer disse oplysninger med oplysningerne på transfusionsskemaet.

    13. Hvis der er fundet overensstemmelse, underskriver den ansvarlige sundhedsperson på transfusionsjournalen (ansvarlig for transfusion).

    14. Hjælperen underskriver på transfusionsjournalen (kontrollant) som dokumentation for, at identitetssikringen er udført korrekt.

    15. En etiket med tappenummer og komponentkode fra blodkomponenten med tilsvarende tappenummer og komponentkode indklæbes i transfusionsskemaet, og samtidig udfyldes oplysninger om transfusionsdato og -starttidspunkt.

    16. Den ansvarlige for transfusionen og kontrollanten signerer i transfusionsskemaet ud for det pågældende tappenummer.

    17. Blodkomponenten kan nu sættes op. Anbring transfusionsjournal med en elastik på blodkomponenten, idet transfusionsjournalen ikke må fjernes fra patienten, før transfusionen er afsluttet.

 
3.2.2) Uden kontrollant

 

  1. Inden blodkomponenten sættes op, blandes indholdet ved at vende posen ca. 10 gange (kun erytrocytkomponenter).

  2. Før opsætning af hver blodkomponent skal så vidt det er muligt patientens temperatur, blodtryk og puls måles, således at denne kan sammenholdes med temperaturen i forbindelse med en eventuel transfusionskomplikation. Gives der flere transfusioner umiddelbart efter hinanden, eller flere samtidig, kan man blive nødt til at fravige dette.

  3. Patienten bedes sige sit fulde navn og CPR-nr. Er patienten bevidstløs anvendes ID-armbånd, eller anæstesijournal.

  4. Kontrollér dette med transfusionsskema og transfusionsjournal

  5. Kontrollér at Komponentens BLODTYPE* og TAPPENUMMER på selve blodkomponenten og på transfusionsjournalen stemmer overens, samt at der er fundet forligelighed (udleveret efter BAC-test eller BF-test er negativ).

    *Afviger blodtyperne skal det på transfusionsjournalen i venstre side være angivet, at det pågældende blod må anvendes.

  6. Klæb en etiket fra blodposen med tappenummer og komponentkode på transfusionsskemaet, påfør initialer, dato og klokkeslet.

  7. Påfør initialer som ansvarlig på transfusionsjournalen og notèr startidspunktet.

  8. Skriv en bemærkning om at blodet er givet i ambulance både på transfusionsskema og transfusionssjournal og sæt et minus for kontrollant. Sæt transfusionsjournalen tilbage på blodkomponenten.

  9. Efter afslutning påføres afslutningstidspunktet på transfusionsjournalen og der udfyldes, hvis der har været komplikationer.

  10. Transfusionsjournalen tages med tilbage og afleveres/sendes til blodbanken.

NB! Det er vigtigt at det fremgår på transfusionsjournal og transfusionsskema, hvem der har fået blodet. 

 

Se Instruktionen: Erytrocytkomponent (SAG-M) - Bestilling, afhentning, opsætning og kontrol, der er mere uddybende.


 
4) Ansvarsforhold

Det er den ansvarlige sundhedspersons ansvar, at der foretages korrekt patientidentifikation, og at der er overensstemmelse med patientoplysningerne på blodkomponenten, samt at der til patienten er medbragt et transfusionsskema til dokumentation af transfusion med blodkomponenter.

 

Det er ansvarlige sundhedsperson, der tilkobler blodkomponent og med sin signatur dokumenterer, at der er gennemført korrekt patientidentifikation.

 

Hjælperen, hvis en sådan er tilstede, kan tilhøre en vilkårlig personalekategori, er udelukkende ansvarlig for, at kontrollen er udført på den beskrevne måde og dokumenterer for dette med sin signatur.

 

Det er blodbankens ansvar, at det medsendte blod kan anvendes til patienten.

 

Se også: Transfusionsbehandling - Overordnede ansvarsforhold


 
5) Dokumentation

 

Transfusion skal dokumenteres i patientjournal og på transfusionsjournal.

 

Det skal dokumenteres med tidsangivelse og signatur, hvornår og af hvem en blodkomponent er taget op af kølekassen.

 

Det skal dokumenteres på transfusionsskema og transfusionsjournal, hvem der har deltaget i opsætningen og afslutningen af en transfusion.

 

Det skal dokumenteres at patienten har givet informeret samtykke ved hver ordination, hvis patienten er ved bevidsthed.

 

Oplysning om behandling med blodkomponenter skal anføres i epikrisen af hensyn til sent optrædende komplikationer (f.eks. tardiv hæmolyse eller hepatitis).

 

Denne instruktion er udarbejdet af Transfusionscentret, Næstved Sygehus, i 2012 og godkendt af Region Sjællands regionale transfusionsråd. Den gælder for hele Region Sjælland.


 
6) Definitioner/Søgeord

 

Kølekasse - Almindeligvis en isoleret blå eller grå termoboks med aftageligt låg og en metalstang, der kan føres gennem håndtaget på kassen og isættes en kabelbinder, så kassen ikke kan åbnes uden at plomberingen brydes.

I nogle tilfælde kan det også være en hvid flamingokasse.

 

Køleelement - Plastikelement indeholdende en væske, som er forkølet til 4˚C.

 

Kabelbinder - Plombe, strips.


 
7) Referencer

Referencedokument (Dok ID 252338)

 

Vejledning nr. 9154 af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. (Epikrisevejledningen)


 
20.09.2013