Udskriv
 

Transfusionsinstruktion, Regional. Bivirkninger og komplikationer, KIA

 

 
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Forholdsregler ved transfusionsreaktioner
3.1.1) Generelt
3.1.2) Indberetning til Lægemiddelstyrelsen
3.1.3) Indberetning til (DART) Dansk Registrering af Transfusionsrisici
3.1.4) Indberetning til (DPSD) Dansk Patientsikkerhedsdatabase
3.1.5) Forholdsregler ved mistanke om transfusionsreaktion
3.2) Bivirkninger og komplikationer ved behandling med blodkomponenter
3.2.1) Generelt
3.2.2) Transfusionsrelateret immunmodulation (TRIM)
3.3) Bivirkning og komplikation forårsaget af erytrocytter
3.3.1) Akutte hæmolytiske transfusionskomplikationer
3.3.2) Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation
3.3.3) Hæmosiderose
3.3.4) Transfusionsbetinget hyperkaliæmi
3.4) Bivirkninger og komplikationer forårsaget af trombocytter
3.4.1) Febrile komplikationer
3.4.2) Post transfusions purpura
3.4.3) Let hæmolyse
3.5) Bivirkninger og komplikationer forårsaget af plasma
3.5.1) Hypocalcæmi
3.5.2) Hypovolæmi og hypotension
3.5.3) Allergiske reaktioner
3.5.4) Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS/TRALI)
3.6) Bivirkninger og komplikationer forårsaget af rest-leukocytter
3.6.1) Febril nonhæmolytisk transfusionskomplikation
3.6.2) Alloimmunisering
3.6.3) Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS)
3.6.4) Graft-versus-host sygdom (GvHD)
3.7) Transfusionsoverførte infektioner
3.7.1) HIV, hepatitis B og C
3.7.2) HBc (Hepatitis B core antistof)
3.7.3) Transfusionsoverført cytomegalovirusinfektion
3.7.4) Andre virusinfektioner
3.7.5) Bakteriel og septisk shock
3.7.6) Malaria og andre parasitter
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
 
1) Formål

 

Formålet med denne Instruktion er at beskrive forekomst og håndtering af bivirkninger og komplikationer til behandling med blodkomponenter.

 


 
2) Anvendelsesområde

 

Instruktionen henvender sig til sundhedspersonale der er beskæftiget med transfusionsbehandling - opsætning og overvågning samt journalføring i forbindelse hermed.


 
3) Fremgangsmåde

 
3.1) Forholdsregler ved transfusionsreaktioner

 
3.1.1) Generelt

 

Sværhedsgraden af transfusionsreaktioner kan variere betydeligt, men de er oftest kortvarige og harmløse, såsom feber og kulderystelser.

 

En klinisk vurdering, ordination af eventuel behandling samt indberetninger til Transfusionscentret/lokale blodbank skal forestås af den ansvarshavende læge i den kliniske afdeling..


 
3.1.2) Indberetning til Lægemiddelstyrelsen

 

Sundhedspersonale skal snarest til Transfusionscentret/lokale blodbank indberette alvorlige bivirkninger iagttaget hos modtager i tilknytning til transfusion med blod eller blodkomponenter.

 

Transfusionscentret skal herefter snarest indberette de af sundhedspersonalet modtagne indberetninger til Lægemiddelstyrelsen.


 
3.1.3) Indberetning til (DART) Dansk Registrering af Transfusionsrisici

 

Den vagthavende læge i Transfusionscentret skal straks underrettes i tilfælde af fejl, forvekslinger eller alvorlige transfusionskomplikationer, som skyldes behandling med blodkomponenter.

 

Hændelsen indberettes til DART af Transfusionscentret.

 

Afhængig af hændelsen vil der evt. kunne blive fremsendt et uddybende skema til udfyldelse af afdelingen, hvor hændelsen er sket. Indberetning er anonym.


 
3.1.4) Indberetning til (DPSD) Dansk Patientsikkerhedsdatabase

 

Forvekslinger, eller fejltransfusioner skal indberettes til DPSD som en utilsigtet hændelse på den afdeling, hvor hændelsen er sket.


Den patientsikkerhedsansvarlige i Transfusionscentret foretager ligeledes en indberetning af hændelsen.


 
3.1.5) Forholdsregler ved mistanke om transfusionsreaktion


 

Ved mistanke om transfusionsreaktioner:

 

  1. Afbryd straks transfusionen.

  2. Hold I.V. adgang åbent med isotonisk saltvand.

  3. Underret behandlingsansvarlige læge og Transfusionscentret/lokale blodbank og registér reaktionen på transfusionsjournalen. Er der tale om en alvorlig reaktion, mistanke om forbytning, eller transfusionsoverført infektion skal Transfusionscentrets vagthavende læge kontaktes hurtigst muligt.

  4. Observér patienten med måling af temperatur.
    Er der mistanke om eller konstateret hæmolytisk reaktion måles blodtryk, puls og diurese hvert kvarter.

  5. Bestil udtagning af en frisk blodprøve i 7 ml EDTA glas, som skal tilgå blodbanken. 

  6. Der udføres bloddyrkning ved febrile reaktioner efter aftale med den kliniske afdelings vagthavende læge.

  7. Ved mistanke om forbytning eller transfusionsoverført infektion afleveres blodkomponenten med transfusionssæt forsvarligt indpakket til en person i blodbanken. I tilfælde, hvor vagthavende bioanalytiker ikke er tilstede i blodbanken, lægges komponent og transfusionssæt efter telefonisk aftale med vagthavende bioanalytiker.

     
  8. Yderligere transfusion bør ikke påbegyndes, før resultatet af blodbankens undersøgelser foreligger, hvorfor det er vigtigt at underrette Transfusionen/lokale blodbank i hastende tilfælde og evt. aftale, hvor hurtigt undersøgelsen skal udføres.

 
3.2) Bivirkninger og komplikationer ved behandling med blodkomponenter

 
3.2.1) Generelt

Blodkomponenter består af tre hovedbestanddele: Erytrocytter, trombocytter og plasma. Alle indeholder dog en mindre del af de andre to komponenter samt leukocytter. Derfor kan fx en erytrocytkomponent resultere i en bivirkning eller komplikation, der udløses af trombocytter eller plasma.

 

Lægen skal informere patienterne om, at alvorlige bivirkninger og komplikationer, herunder transfusionsoverført smitte, meget sjældent ses, men at det kan forekomme.

 

De hyppigste, alvorlige komplikationer ved blodtransfusion skyldes forvekslinger, der resulterer i transfusion til forkerte patienter, eller transfusion af forkerte blodkomponenter.

 

De fleste bivirkninger og komplikationer er dog kortvarige og harmløse, såsom feber og kulderystelser.

 

Der kan under og umiddelbart efter transfusionen opstå alment ubehag, feber, kvalme, opkastning, kulderystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, blodtryksændringer, hududslæt, diarré og rødfarvning af urinen.

 

Patienten skal i så fald hurtigt vurderes af en læge, da symptomerne kan skyldes hæmolyse, forurening af blodet med bakterier, hjerteinsufficiens eller overfølsomhedsreaktioner.

 

Smitte overført ved transfusionen eller nedbrydning af de transfunderede erytrocytter kan i op til flere måneder efter transfusionen forårsage eksempelvis feber, uforklarlig træthed, appetitløshed, kvalme, diarré, hududslæt, åndenød, gulsot og rødfarvet urin.

 

Patienten skal i disse situationer opfordres til at kontakte egen læge eller den kliniske afdeling, hvor blodet er givet for at orientere om transfusionen og symptomerne.

 

Af samme grund er det vigtigt, at der i epikrisen oplyses, at patienten har modtaget blodtransfusion.

 

Følgende blodprøver bør udtages til udredning af evt. transfusionskomplikation: Hb, Bilirubin, Blodtype og DAT.

 

Lægen skal journalføre alle oplysninger om indtrådte komplikationer og bivirkninger. Se punkt 4. Ansvarsforhold.


 
3.2.2) Transfusionsrelateret immunmodulation (TRIM)


 

Blodtransfusion kan påvirke immunsystemet og resultere i en række kliniske manifestationer, som er nævnt nedenfor, fx transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS).

 

Herudover er der mistanke om, at transfusion kan have en mindre iøjenfaldende immunmodulerende virkning (TRIM). Således er transfusion vist at have en gunstig virkning på overlevelsen af transplanterede nyrer, formentlig på grund af en immunsupprimerende effekt.

 

Det er derimod fortsat usikkert, om transfusion i sig selv resulterer i en øget frekvens af postoperative infektiøse komplikationer og cancerrecidiv på opererede patienter.

 

Det er ligeledes uvist, om disse bivirkninger i givet fald kun er relateret til enkelte patientgrupper eller enkelte indgreb, og om risikoen kan reduceres ved leukocytdepletering af blodkomponenterne.

 

Det er dog vist, at transfusion ikke øger risikoen for udvikling af primær cancer.

 

Usikkerheden vedrørende betydningen af TRIM understreger, at der udelukkende skal gives transfusionsbehandling, når det er absolut indiceret


 
3.3) Bivirkning og komplikation forårsaget af erytrocytter

 
3.3.1) Akutte hæmolytiske transfusionskomplikationer

Komplikationen skyldes oftest identifikations- og registreringsfejl, som resulterer i AB0 uforligelighed.

 

Komplikationen er meget alvorlig og kan være fatal.

 

Kontakt hurtigst muligt Transfusioncentrets vagthavende læge.  Hvis der er betydelig almenpåvirkning kontaktes vagthavende anæstesiolog.


 
3.3.2) Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation

 

Komplikationen skyldes:

 

  • Recipienten tidligere er alloimmuniseret ved transfusion, eller graviditet.
  • Recipienten har dannet irregulært blodtypestof rettet mod sjældent forekommende antigen.

 

Disse irregulære antistoffer afsløres ikke altid ved antistofscreeningen, der udføres i forbindelse med blodtypebestemmelsen, eller forligelighedsprøven, da koncentrationen kan være under detektionsgrænsen.

 

Ved fornyet transfusion forstærkes alloimmuniseringen, som kan føre til (oftest lettere) hæmolyse dage til uger efter transfusionen.

 

Hvis en patient falder i hæmoglobinværdi uden påviselig årsag, bør det undersøges, om patienten har fået blodtransfusion inden for de sidste 14 dage.


 
3.3.3) Hæmosiderose

En portion erytrocytter indeholder cirka 200 mg jern, og efter transfusion af 20 enheder, der ikke er tabt ved blødning, vil der ofte være de første tegn på begyndende jernoverload med stigende s-ferritin.

Jernoverload kan afhjælpes med jernkelerende behandling.


 
3.3.4) Transfusionsbetinget hyperkaliæmi

Det kan ses hos børn op til 15 år og anuriske patienter efter massiv transfusion.


 
3.4) Bivirkninger og komplikationer forårsaget af trombocytter


 
3.4.1) Febrile komplikationer

Komplikationerne er almindelige. Typisk ses feber, kulderystelser, urtikaria og kløe.



 
3.4.2) Post transfusions purpura

Skyldes dannelsen af specifikke trombocytantistoffer inden for HPA-systemet, men ses også efter erytrocyttransfusion.


 
3.4.3) Let hæmolyse

 

Det ses ved anvendelse af ikke-AB0 forligelige trombocytblodkomponenter, hvor plasmadelen indeholder anti-A og/eller anti-B.


 
3.5) Bivirkninger og komplikationer forårsaget af plasma

 
3.5.1) Hypocalcæmi

 

Skyldes indholdet af citrat og ses ved transfusion af større mængder plasma. Tilstanden behandles løbende med calciumklorid monitoreres ud fra den arterielle calcium-ion koncentration.


 
3.5.2) Hypovolæmi og hypotension

Skyldes skade på karendotelet og ses hos 2-4 % af patienter transfunderet med frisk frosset plasma.


 
3.5.3) Allergiske reaktioner

 

Overfølsomhed for plasmaproteiner resulterer i urtikaria eller anafylaktisk shock. Sidstnævnte kan optræde hos patienter med IgA mangel og med anti-IgA antistoffer.


 
3.5.4) Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS/TRALI)

 

Tilstanden kan optræde, hvis fx det anvendte plasma indeholder antistoffer mod leukocytter (rettet mod HLA eller granulocytantigener).

 


 
3.6) Bivirkninger og komplikationer forårsaget af rest-leukocytter

 

Der kan forekomme rest-leukocytter i alle blodkomponenter.


 
3.6.1) Febril nonhæmolytisk transfusionskomplikation

 

Komplikationen er sædvanligvis forårsaget af leukocytter og/eller cytokiner. Ved gentagne reaktioner skal der ved behov for yderligere transfusion anvendes leukocytdepleterede erytrocyt- og trombocytkomponenter.

 

Komplikationen er ikke særlig hyppig som følge af, at Region Sjælland kun anvender  leukocytdepleterede erytrocyt- og trombocytkomponenter.


 
3.6.2) Alloimmunisering

 

Dannelse af HLA-antistoffer samt evt. specifikke trombocytantistoffer.

Risikoen for dette er betydelig nedsat, da Region Sjælland kun anvender leukocytdepleterede erytrocyt- og trombocytkomponenter.


 
3.6.3) Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS)

 

I sjældne tilfælde udvikles TRALS, fordi patientens leukocytantistoffer reagerer med donorleukocytter.

 


 
3.6.4) Graft-versus-host sygdom (GvHD)

 

Donors leukocytter kan forårsage GvHD hos patienter med kongenitte immundefekter, neonatale, AIDS-patienter, immunsupprimerede patienter med defekt lymfocytfunktion efter behandling med f.eks Fludara, Mb. Hodgkin og andre hæmatologiske sygdomme, eller – såfremt donor er HLA homozygot – hos haploidentiske immunkompetente recipienter af knoglemarvsstamceller.

 

Risikoen kan imødegås ved anvendelse af bestrålede erytrocyt- og trombocytkomponenter.


 
3.7) Transfusionsoverførte infektioner

 
3.7.1) HIV, hepatitis B og C

 

Selv om der er foretaget regelret donorudvælgelse og screening, resterer der en minimal risiko for overførsel af infektion, hvis donor er i den meget tidlige fase af infektionen.


 
3.7.2) HBc (Hepatitis B core antistof)

Undersøgelsen foretages på nye donorer.


 
3.7.3) Transfusionsoverført cytomegalovirusinfektion

Infektionen kan hindres ved anvendelse af leucocytdepleteret erytrocyt- eller trombocytkomponenter, hvilket har vist sig at være ligeså effektivt som produkter fra donorer med negativ CMV serologi.


 
3.7.4) Andre virusinfektioner

 

Epstein-Barr virus, West Nile virus, Chikungunya virus og andre virus kan overføres med blod og kan give lette til alvorlige komplikationer hos immunsupprimerede patienter.

 


 
3.7.5) Bakteriel og septisk shock

Skyldes bakteriel forurening af blodkomponenten fra utensilier eller fra donor. Dette er sjældent, men ses hyppigere efter trombocyttransfusion end efter erytrocyt- og plasmatransfusion.

 


 
3.7.6) Malaria og andre parasitter

Malaria og en række andre parasitter kan overføres med blod. Bloddonorer har 6 måneders karantæne efter ophold i malariaområder.


 
4) Ansvarsforhold

 

Alle bivirkninger i forbindelse med blodtransfusion skal rapporteres til Transfusionscentret/lokale blodbank, og de skal beskrives på transfusionsjournalen.


Afhængig af komplikationens art skal den også rapporterers til

Lægemiddelstyrelsen
(DART) Dansk Registrering af Transfusionsrisici
(DPSD) Dansk Patientsikkerhedsdatabase

 

Se også: Transfusionsbehandling - Overordende ansvarsforhold.

 


 
5) Dokumentation

 

Utilsigtede hændelser skal dokumenteres i patientjournal, på transfusionsjournal og til Dansk Patientikkerhedsdatabase.

 

Denne instruktion er udarbejdet af Transfusionscentret, Næstved Sygehus, i 2012 og godkendt af Region Sjællands regionale transfusionsråd. Den gælder for hele Region Sjælland.


 
6) Definitioner/Søgeord

Ingen
 
7) Referencer

 

Referencedokument (Dok ID 252338)




 
20.09.2013