Udskriv
 

Transfusionsinstruktion, Regional. Transfusion af børn, KIA

 
0) Ændringslog
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Generelt
3.2) Børn < 1 måned
3.3) Børn mellem 1 og 3 måneder
3.4) Børn mellem 3 måneder og 6 år
3.5) Børn fra 6 år til og med 14 år
3.6) Rekvisitioner
3.7) Kontrollabel og ukontrollabel blødning
3.8) 0 RhD neg erytrocykomponent på vital indikation
3.9) Quickguide - Eksempler på komponentbehandling af børn
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
 
0) Ændringslog

 

 

Som følge af flytning af fødeafdelingen fra Næstved Sygehus til Slagelse sygehus er nedenstående ændring foretaget il punkt 3.8 

 

Næstved Sygehus

Babykurven findes  i køleskabet i udleveringsrummet ved elevatorknudepunktet/ trafikcentret.

ændret til:

Slagelse Sygehus

Babykurve findes  i køleskabet i udleveringsrummet i kælderen i Akuthuset
og i køleskabet i udleveringsrummet ved OP.

 

 

 


 
1) Formål

 

Formålet med denne instruktion er at sikre sundhedspersonale, der er beskæftiget med at ordinere og transfundere med blodprodukter, er bekendt med de forholdsregler, der skal tages, når det drejer sig om behandling af nyfødte og børn op til 15 år.


 
2) Anvendelsesområde

 

Instruktionen henvender sig til sundhedspersonale, der ordinerer, afhenter og/eller opsætter blodtransfusioner til børn.


 
3) Fremgangsmåde

 


 
3.1) Generelt

 

Ved bestilling af plasma og trombocytkomponenter, skal der ikke anvendes BAC-test

 

Det fremgår af følgende, hvilke analyser der skal udføres inden transfusion af erytrocytkomponenter.


 
3.2) Børn < 1 måned

 

Se også Blodtransfusion til nyfødte -regional

 

Erytrocytkomponenter

Alle børn, som er mindre end 1 måned gamle, skal ved transfusionbehov have erytrocytkomponenter (SAG-M) af typen 0 RhD neg.

 

 

Plasma

Der gives plasma af typen AB RhD neg (ikke bestrålet)

 

 

Trombocytkomponenter

Barnets egen AB0 og RhD type, evt. 0 RhD neg (bestrålet).

Trombocytkomponenten skal uanset transfusionsmåde altid gives gennem et filter (170-200 µm). 

 

 

 

Mater har en negativ antistofscreentest udført lige før fødsel

Hvis der er udført en  antistofscreentest, som er fundet negativ på mater senest 4 dage før fødslen, og der ikke tidligere er påvist irregulære blodtypeantistoffer hos mater, skal der ikke udtages yderligere blodprøver, hverken på barn eller mater.

 

Fremsend rekvisition på barnet Se 3.6

Gyldighed: Der kan reserveres blodkomponenter indtil barnet bliver 1 måned gammelt.

 

 

Der er ikke udført antistofscreentest på mater 

Hvis der ikke er udført en antistofscreentest på mater, skal denne udføres.
Blodprøven udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling


Fremsend rekvisition på barnet. Se 3.6

Gyldighed: Der kan reserveres blodkomponenter, indtil barnet bliver 1 måned gammelt, hvis mater har en negativ antistofscreentest.

 

 

Blodprøve på mater kan ikke fremskaffes  

Der skal udtages en blodprøve (om muligt 2 – gerne i samme indstik - men med 2 uafhængige identitetskontroller) på barnet (½ mL pr. EDTA-glas).

 

Blodprøven(erne) udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling.

 

Gyldighed (BAC-/BF-test): Indtil 4. døgn kl. 08.00 efter udtagning af blodprøve.

 

Mater har irregulære antistoffer

Hvis der er påvist irregulære blodtypeantistoffer i maters plasma, skal der udføres forligelighedsundersøgelse (BF-test)

 

Har mater en gyldig BF-test, kan denne anvendes i hele gyldighedsperioden, ellers skal der udtages en blodprøve på mater til BF-test.

Blodprøven udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling


Fremsend rekvisition på barnet. Se 3.6

Gyldighed: Indtil 4. døgn kl. 08.00 efter udtagning af blodprøve på mater.

 

 

Mater har irregulære antistoffer, men blodprøve kan ikke fremskaffes på mater

Der skal udtages en blodprøve (om muligt 2 – gerne i samme indstik - men med 2 uafhængige identitetskontroller) på barnet (½ mL pr. EDTA-glas).

 

Blodprøven(erne) udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling.

 

Gyldighed (BAC-/BF-test): Indtil 4. døgn kl. 08.00 efter udtagning af blodprøve.


 
3.3) Børn mellem 1 og 3 måneder

 

Erytrocytkomponenter

Alle børn, mere end 1 måned gamle og mindre end 3 måneder gamle, gives erytrocytkomponenter (SAG-M) af egen AB0 type, eller evt. 0 RhD neg. 
 

 

Plasma

Der gives plasma af typen AB RhD neg (ikke bestrålet).

 

Trombocytkomponenter

Barnets egen AB0 og RhD type, evt. 0 RhD neg (om muligt bestrålet).

 

Blodprøver

1 EDTA-glas (½ ml) til blodtypebestemmelse (hvis blodtypen ikke er kendt fra tidligere - Foretag opslag i InterInfo).

 

1 EDTA-glas (½ ml) til BAC-test.

 

I tilfælde, hvor det ikke er bioanalytikere, der tager blodprøverne må prøverne ikke tages i samme indstik.

 

Blodprøven(erne) udtages efter gældende regler Se: Blodprøvetagning og bestilling.

 

BAC-test (dog BF-test, hvis der kan påvises blodtypeantistoffer fra mater i barnets plasma.

 

Gyldighed

Ved gyldig BAC-test:

Der kan reserveres blodkomponenter, indtil barnet er 3 måneder gammelt.

 

Ved BF-test:

Indtil 4. døgn kl. 08.00 efter udtagning af blodprøve på barnet.


 
3.4) Børn mellem 3 måneder og 6 år

 

Erytrocytkomponenter

Alle børn mellem 3 måneder og 6 år gives erytrocytkomponenter (SAG-M) af egen AB0- og RhD type eller evt. 0 RhD neg.

 

Plasma

Der gives plasma af barnets egen AB0- og RhD type evt. AB RhD neg.

 

Trombocytkomponenter

Der gives trombocytkomponenter af barnets egen AB0- og RhD type evt. 0 RhD neg.

 

Generelt

Inden der kan gives transfusion, skal der forefindes en AB0- og RhD-blodtypebestemmelse inkl. antistofscreentest samt ny gyldig BAC-test.

 

Er analysen tidligere udført som 'babytype' uden plasmakontrol og antistofscreentest og/eller uden konkluderet blodtype, og er barnet nu over ½ år, udføres ny blodtypebestemmelse.

 

Der skal ligeledes udføres ny AB0- og RhD-blodtypebestemmelse, hvis barnet har ændret navn eller personnummer/identitetsnummer.

 

Blodprøver

1 EDTA-glas til blodtypebestemmelse (hvis blodtypen ikke er kendt fra tidligere - Foretag evt. opslag i InterInfo).

1 EDTA-glas til BAC-test.


I tilfælde, hvor det ikke er bioanalytikere, der tager blodprøverne, må prøverne ikke tages i samme indstik.

 

Blodprøven(erne) udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling.

 

Gyldighed

Indtil 4. døgn kl. 08.00 efter udtagning af blodprøve på barnet.


 
3.5) Børn fra 6 år til og med 14 år

 

Erytrocytkomponenter

Alle børn fra 6 år til og med 14 år gives erytrocytkomponenter (SAG-M) af egen AB0- og RhD type eller evt. 0 RhD neg.

 

Plasma

Der gives plasma af barnets egen AB0- og RhD type evt. AB RhD neg.

 

Trombocytkomponenter

Der gives trombocytkomponenter af barnets egen AB0- og RhD type evt. 0 RhD neg.

 

Generelt

Inden der kan gives transfusion, skal der forefindes en AB0- og RhD-blodtypebestemmelse inkl. antistofscreentest samt ny gyldig BAC-test.

 

Blodprøver

1 EDTA-glas til blodtypebestemmelse (hvis blodtypen ikke er kendt fra tidligere - Foretag evt. opslag i InterInfo).

1 EDTA-glas til BAC-test.


Blodprøven(erne) udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling.

 

Gyldighed

Indtil 4. døgn kl. 08.00 efter udtagning af blodprøve på barnet.


 
3.6) Rekvisitioner


Der skal altid fremsendes en rekvistion på barnet

Når der ikke skal tages prøve på barnet, fremsendes:


Rekvisition (nødrekvisition eller lokal rekvisition) mærkes/udfyldes med:

  • Barnets navn, og CPR-nr., samt stamafdeling
  • Maters navn og CPR-nr. (det skal klart fremgå, at det er maters data)
  • Art og antal komponenter, der skal anvendes, samt tidspunkt for anvendelse. Kontakt også blodbanken telefonisk 

 

Når der skal bestille prøvetagning på mater eller barnet:

 

Blodprøven(erne) udtages efter gældende regler. Se: Blodprøvetagning og bestilling.


 


 
3.7) Kontrollabel og ukontrollabel blødning

 

Kontrollabel blødning:

 

Vedvarende blødning behandles efter ca. 25 mL erytrocytter/kg kropsvægt med:

 

Plasma i forholdet 1:1.

 

Når blødningen skyldes mangel på koagulationsfaktorer, behandles med plasma ca. 20 mL/kg kropsvægt.

 

 

Ved fortsat blødning behandles efter ca 50 mL erytrocytter/kg kropsvægt med:

 

Trombocytter, plasma og erytrocytter i forholdet 5:20:20 mL/kg kropsvægt.

 

Se: Indikation for blodkomponentbehandling hos ikke blødende patienter (Dok-ID 549591) for nærmere uddybning.

 

 

Akut, ukontrollabel blødning:

 

Der behandles fra den tidlige fase med eksempelvis: trombocytter, plasma og erytrocytter i forholdet 10:20:20 mL/kg kropsvægt.

 

For nærmere uddybning se: Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - Transfusionsstrategi. Dok-ID 273404.

 


 
3.8) 0 RhD neg erytrocykomponent på vital indikation

 

Ved helt akut behov for blod anvendes 0 RhD neg blod, som altid vil være AB0-forligeligt.


Flg. sygehuse har en såkaldt babykurv stående mærket med et billede af en sut.

 

Holbæk
Babykurven findes  i operationsgangens køleskab

 

Slagelse Sygehus

Babykurve findes  i køleskabet i udleveringsrummet i kælderen i Akuthuset
og i køleskabet i udleveringsrummet ved OP.

 

Nykøbing Falster Babykurven findes i blodbankens udleveringskøleskab ved klinisk biokemisk afdeling.

 

Roskilde
Babykurven findes i blodbankens udleveringskøleskab.

  
 

Børn fra 3 år og til og med 14 år. 0 RhD neg blod tages fra akutkurven mærket med et billede af en ambulance (voksenkurven).

 

Når der tages blod fra akutkurvene, skal depotændringsedlen udfyldes som minimum med rekvirerende afdeling og sedlen skal forblive i køleskabet/blodbanken.

 

NB! Det er af yderste vigtighed, at blodbanken kontaktes hurtigst muligt, når der tages 0 RhD neg fra akutkurve, således at de fjernede komponenter kan erstattes.

 

Se også: Afhentning af blod på vital indikation.


 
3.9) Quickguide - Eksempler på komponentbehandling af børn

 

 

Quick guide - Eksempler på komponentbehandling af børn

 

Se også: Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - Transfusionsstrategi Dok-ID 273404, hvor komponentbehandling af børn er nærmere uddybet.


 
4) Ansvarsforhold

 

Det påhviler blodbankens personale at sørge for, at der til en hver tid findes 0 RhD negative erytrocytkomponenter i akutkurven til vital indikation og bestrålede 0 RhD negative erytrocytkomponenter til babyer i babykurven.

 

For at sikre, at der til en hver tid findes blodkomponenter til rådighed, SKAL afhenter, så hurtigt det er muligt, informere blodbanken om afhentningen. Dette skal foregå ved telefonisk henvendelse til blodbanken, uanset tid på døgnet.

 

Afhenter har ansvar for at følge vejledningen på blodkomponenten.

 

Afhentende afdelingen skal efter transfusionen returnere transfusionsjournalen i udfyldt stand til blodbanken.

 

Se også: Transfusionsbehandling - Overordnede ansvarsforhold.


 
5) Dokumentation

 

Transfusion skal dokumenteres i patientjournal og på transfusionsjournal.

 

Det skal dokumenteres med tidsstempling og signatur, hvornår og af hvem en blodkomponent er afhentet.

 

Det skal dokumenteres på transfusionsskema og transfusionsjournal, hvem der har deltaget i opsætningen og afslutningen af en transfusion.

 

Det skal dokumenteres, at forældre/værge har givet informeret samtykke ved hver ordination.

 

Oplysning om behandling med blodkomponenter skal anføres i epikrisen af hensyn til sent optrædende komplikationer (f.eks. tardiv hæmolyse, hepatitis).

 

Denne instruktion er udarbejdet af Transfusionscentret, Næstved Sygehus, og godkendt af Region Sjællands regionale transfusionsråd. Den gælder for hele Region Sjælland.


 
6) Definitioner/Søgeord

 

Børn defineres til at være personer under 15 år

BAC-test: Blodtypekontrol - Antistofscreentest - Computerforlig.

 

BF-test: Blodtypekontrol - Forligelighedsundersøgelse (Indeholder også en antistofscreentest).

 

Erytrocytkomponent (SAG-M) - Standarderytrocytkomponent.

 

InterInfo: Internetbaseret kigge-adgang i Klinisk immunologisk Afdelings edb-system. 


 
7) Referencer

 

Referencedokument, Dok ID 252338

 

 


 
17.05.2018