Udskriv
 

Transfusionsinstruktion, Regional. Blodkomponenter - manuel opsætning og kontrol af, KIA

 
1) Formål
2) Målgrupper og anvendelsesområde
3) Definitioner
4) Fremgangsmåde
4.1) Generelt om transfusionsbehandling
4.2) Før opsætning
4.3) Patientens identitet
4.4) Kontrol ved opsætning
4.5) Opsætning og observation af patienten
4.6) Afslutning af transfusion
4.7) Transfusionshastighed og -tid samt blodets holdbarhed
4.8) Transfusion under transport
4.9) Quick guide Opsætning af blodkomponenter og tjekliste
5) Ansvar og kompetencer
6) Referencer
 
1) Formål

 

  • At understøtte, at sundhedspersonale, der medvirker ved opsætning og kontrol af blodkomponenter, er trænet hertil og er bekendt med ansvaret i forbindelse med udførsel af opgaven.
  • At beskrive, hvordan korrekt patientidentifikation og kontrol før opstart af blodtransfusion udføres.
  • At beskrive proceduren for korrekt registrering af blodtransfusion, så eventuel efterfølgende opfølgningsprocedurer kan foretages.



 
2) Målgrupper og anvendelsesområde

 

Sundhedspersonale, der ordinerer og udfører transfusion af blodkomponenter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

 


 
3) Definitioner

 

Blodkomponent: Delprodukt af fuldblod (Erytrocyt-, plasma- og trombocytkomponenter).

 

Transfusionsjournal: Dokument, som følger med enhver blodkomponent. Er påtrykt blodtype, komponentkode, patientidentifikation og unikt tappenummer.
Anvendes til at registrere alle relevante oplysninger i forbindelse med blodtransfusion såfremt elektronisk opsætningskontrol og transfusionsregistrering ikke anvendes.
I så tilfælde er transfusionsjournalen blodbankens dokumentation for transfusionsbehandling, korrekt patientidentifikation og eventuelle komplikationer.


I henhold til lovgivningen har blodbanken pligt til at opbevare journaliserede oplysninger om blodkomponenters anvendelse (sporbarhed).


Transfusionsskema: Anvendes af klinikerne til registrering af alle relevante oplysninger i forbindelse med blodtransfusionen.


 
4) Fremgangsmåde

 


 
4.1) Generelt om transfusionsbehandling

 

Til enhver blodkomponent hører en transfusionsjournal.

Transfusionsjournalen er blodbankens dokumentation for, at der er overensstemmelse mellem blodkomponent og patientidentifikation.

 

På transfusionsjournalen er patientidentifikationen angivet, ligesom blodkomponenten er identificeret ved et unikt tappenummer.

Ved forekomst af irregulære blodtypeantistoffer vil dette ligeledes fremgå af transfusionsjournalen.

 

Til patientjournalen hører et transfusionsskema (anvendes ikke ved elektronisk opsætning).

 

Transfusionsskemaet følger patientens journal og anvendes af den kliniske afdeling som dokumentation for, at en transfusion har fundet sted, idet der indsættes en etiket med tappenummer og komponentkode fra den blodkomponent, som skal gives til patienten.

 

Alle komplikationer, som følge af behandling med blodkomponenter, skal noteres i journalen og skal rapporteres til den lokale blodbank.

 

Oplysning om behandling med blodkomponenter skal anføres i epikrisen af hensyn til sent optrædende komplikationer (f. eks. tardiv hæmolyse eller hepatitis o. lign).

 

Såfremt der ordineres behandling uden for de i transfusionsinstruktionens anbefalede indikationsrammer, har lægen pligt til nærmere at begrunde indikationen herfor i journalen.

 

Der påhviler således lægen en skærpet journalføringspligt i disse situationer.

 


 
4.2) Før opsætning

 

  1. Kontrollér, om der er givet information til patienten om, hvorfor der påtænkes transfusion. Patientfolderen, Information om blodtransfusion skal udleveres til patienten, dennes pårørende eller værge. Folderen kan bestilles i indkøbssystemet ORACLE.

  2. Kontrollér, om der er givet information til patienten om, hvad denne skal være opmærksom på (kulderystelser, kvalme, almen utilpashed).

  3. Inden opsætning af blodkomponenter sikres, at patienten har givet informeret samtykke (hvis det er muligt), og at dette samt ordinationen er dokumenteret i patientens journal.

  4. Kontrollér i InterInfo , at der er udført  blodtypebestemmelse på patienten, samt om der er en gyldig BAC-/BF-test.
      
  5. Kontrollér, at der er oprettet et transfusionsskema til patienten. Hvis opsætning sker elektronisk, skal der ikke anvendes transfusionsskema.

  6. Kontrollér, om patienten har en passende iv-adgang. Er dette tilfældet, kontrollér funktion ved at skylle igennem med isotonisk saltvand, og se efter rødme ved indstikssted.

  7. Patienten skal forud for hver blodkomponent have målt  temperatur, blodtryk og puls. Gives der flere transfusioner umiddelbart efter hinanden, eller flere samtidigt, kan man blive nødt til at fravige dette. Temperaturforhøjelse er ikke kontraindiceret.
 
4.3) Patientens identitet

 

Patienten skal altid, når det er muligt, involveres aktivt i identifikationsprocessen.
Alle indlagte patienter skal bære identifikationsarmbånd.


 
4.4) Kontrol ved opsætning

 

Kontrol ved opsætning

 

Kontrollen SKAL foretages ved patientens side umiddelbart inden transfusion og omhandler alene 1 blodkomponent.


Følgende personer/dokumenter skal være tilstede samtidig for at kunne udføre korrekt kontrol:

• Opsætter, som er den ansvarlige sundhedsperson
• Kontrollant/Hjælper, som er den sundhedsperson der fungere som kontrollant
• Blodkomponent med tilhørende transfusionsjournal

Inden opsætning sikres det, at den afhentede blodkomponent svarer til det, der er ordineret.

 

Anvender afdelingen elektronisk opsætning af blod se: Elektronisk opsætning og rapportering af blodkomponenter (dok ID 463366). 

 

Inden blodkomponenten sættes op, blandes indholdet ved at vende posen ca. 10 gange.

 

Overensstemmelse mellem patient og transfusionsjournal

1.      Opsætter har blodkomponenten med tilhørende transfusionsjournal i hånden, og hjælperen har

         transfusionsskemaet.

2.      Patienten bedes om selv at sige sit fulde navn og CPR-nr. * 

3.     Opsætter kontrollerer patientens navn og cpr-nr. med transfusionsjournalens oplysninger.

4.     Hjælperen kontrollerer oplysningerne på transfusionsskemaet.

 

 

* Er patienten ude af stand til selv at oplyse navn og CPR-nr., læser hjælperen oplysninger HØJT fra ID - armbånd eller anden sikker identifikation (f.eks. anæstesijournal), mens den ansvarlige sundhedsperson kontrollerer oplysningerne (ved anvendelse af ID - armbånd skal der foreligge en instruks for påsætning heraf).

 

5.    Derefter læser hjælperen navn og CPR-nr fra transfusionsskemaet.

6.    Den ansvarlige sundhedsperson kontrollerer disse oplysninger med transfusionsjournalen.

7.    Herefter kontrolleres i fællesskab, at Komponentens BLODTYPE* og TAPPENUMMER på selve
       blodkomponenten og på transfusionsjournalen stemmer overens, samt at der er fundet forligelighed
       (udleveret efter BAC-test eller BF-test er negativ).

*Afviger blodtyperne, skal det på transfusionsjournalen i venstre side være angivet, at det pågældende blod må anvendes.
 

8.    Herefter kontrolleres, at blodkomponentens holdbarhedsdato og tidspunkt ikke er overskredet.

9.    Opsætter skal nu stå med transfusionsskemaet og hjælperen med transfusionsjournalen.

10.  Hjælperen læser navn og CPR-nr. op fra transfusionsjournalen.

11.  Opsætter kontrollerer disse oplysninger i forhold til oplysningerne på transfusionsskemaet.

12.  Hvis der er fundet overensstemmelse, signerer Opsætter med underskrift eller Outlooksignatur på
       transfusionsjournalen (ansvarlig for transfusion).

13.  Hjælperen signerer med underskrift eller Outlooksignatur på transfusionsjournalen (kontrollant) som
      dokumentation for, at identitetssikringen er udført korrekt.

14.  En etiket med tappenummer og komponentkode fra blodkomponenten med tilsvarende tappenummer og
       komponentkode indklæbes i transfusionsskemaet, og samtidig udfyldes oplysninger om transfusionsdato og
       -starttidspunkt.

15.  Opsætter og hjælper signerer i transfusionsskemaet ud for det pågældende tappenummer.

16.  Blodkomponenten kan nu sættes op. Anbring transfusionsjournal med en elastik på blodkomponenten, idet
       transfusionsjournalen ikke må fjernes fra patienten, før transfusionen er afsluttet.

 


 
4.5) Opsætning og observation af patienten


Blodkomponenten vendes roligt ca. 10 gange forud for opsætning for at sikre grundig opblanding.

 

Blodets udseende kontrolleres
En normal erytrocytkomponent (SAGM) har en mørk dybrød, ikke gennemskinnelig farve.


Er farven violet, sort eller er der tegn på hæmolyse (saftevandslignende gennemskinneligt udseende), kan blodet været beskadiget (hæmolyse) og må ikke anvendes. Komponenten afleveres tilbage til blodbanken.


Observeres koagler i erytrocytkomponenten må den ikke anvendes, men afleveres tilbage til blodbanken.

 

Transfusionssæt monteres og sikres mod luftindtag. Evt. luft i slangen fjernes ved at lade en smule blod løbe igennem. Blodkomponenten monteres herefter til patientens i.v. adgang.

 

Transfusionsbehandlingen indledes langsomt. De første 5 minutter observeres patienten konstant, da alvorlige transfusionsreaktioner starter tidligt. I løbet af transfusionen tilses patienten jævnligt.

 

Patienten må ikke forlade afdelingen med mindre, at patienten følges af sundhedspersonale til anden behandling.

Symptomer på transfusionsreaktion

Kulderystelser, urticaria, dyspnø, tegn på blodtryksfald m.v. Ved mistanke om transfusionsreaktion se: Bivirkninger og komplikationer Dok-ID 273416

 


 
4.6) Afslutning af transfusion

 

Når transfusionen er afsluttet, gøres følgende:

 

  • Luk for transfusionssættet, og afmontér blodkomponenten med transfusionssættet.


  • Skyl evt. i.v. adgangen med isotonisk saltvand.

 

  • Temperaturmåling gentages. Temperaturmåling skal udføres på samme måde og med samme slags termometer som ved måling før transfusion.

 

  • Transfusionsjournalen tages af posen og påføres oplysninger om:

        Tidspunkt for afslutning af transfusionen
        Evt. krydses af for transfusionskomplikation og komplikationen beskrives. Dette er vigtigt for

        patientens eventuelle videre behandling og blodbankens kvalitetssikring.
 

  • NB! Komplikationer skal straks rapporteres til den lokale blodbank.


Den tomme blodpose kasseres. Ved alvorlige akutte transfusionsreaktioner skal restpose dog straks sendes til blodbanken til AB0 typebestemmelse.

 

Transfusionsjournalen skal altid returneres til blodbanken snarest, også selv om komponenten ikke er givet og senest efter 48 timers forløb.

 

Da nogle afdelinger på Region Sjællands sygehuse endnu ikke anvender elektronisk opsætning og rapportering af blod, kan det forekomme, at transfusionsjournalen ikke er udfyldt, hvis patienten flyttes med en blodkomponent, der er ved at blive givet.

 

Hvis der intet er påført på transfusionsjournalen, kan denne makuleres.

 


 
4.7) Transfusionshastighed og -tid samt blodets holdbarhed

 

Transfusionshastighed:
Erytrocytkomponenter gives generelt med en hastighed på 20-120 dråber/minut sv.t. 1 – 6 ml/min afhængig af patientens cirkulatoriske tilstand.
Hos patienter med risiko for overbelastning af hjerte-kredsløb eventuelt langsommere.
Hos den blødende patient gives transfusionen med en hastighed efter skønnet behov og kan infunderes under tryk i akutte situationer.
Alle typer venflon kan anvendes.
 
Transfusionstid:
Transfusion bør almindeligvis påbegyndes umiddelbart efter afhentning og senest 1 time efter udleveringstidspunktet.
Transfusionen bør almindeligvis være afsluttet inden for 2-2½ time og senest 4 timer efter blodkomponentens udleverings/- afhentningstidspunkt, eller brudt plombe på kølekasse.
Hvis blodet mod forventning ikke opsættes til patienten skal det returneres til blodbanken eller udleveringskøleskab inden for en ½ time fra afhentningstidspunktet.

 

Transfusionssæt:

Alle blodkomponenter (erytrocytkomponenter, plasma, kryopræcipitat-pool og trombocytkoncentrat) skal gives gennem et transfusionssæt med filter og dråbekammer. Filterstørrelsen skal være 170 – 200 mikrom.


Et transfusionssæt må anvendes i max. 6 timer.


Ved skift til anden AB0-blodtype skiftes transfusionssæt. (Denne regel kan fraviges ved plasmatransfusion i forbindelse med akut transfusionsbehandling).

Medicin og andre væsker må ikke indgives i samme i.v. adgang som pågående transfusion. Isotonisk NaCl kan dog tillades.

 

Holdbarhed på udleverede blodkomponenter udleveret i kølekasse:
Blodet i kassen er holdbart i 4 timer efter anbrud af plombe og max. 6 timer efter udlevering fra blodbanken. For at opretholde den bedste kvalitet på blodet skal kassen holdes lukket i hele opbevaringsperioden. Så længe plomben ikke er brudt, kan blodet genanvendes, hvis kølekassen leveres tilbage til blodbankens lager, dog max. 6 timer efter udleveringstidspunktet.


 
4.8) Transfusion under transport

 

Hvis det er nødvendigt at en patient skal flyttes til en anden afdeling eller til undersøgelse under en blodtransfusion uden ledsagende plejepersonale, lukkes der af for transfusionen imens transporten og undersøgelsen finder sted.

Skyl venflon igennem med saltvand ved længerevarende afbrydelse.

 

Transfusion kan genoptages ved ankomst til ny afdeling, eller når patienten kommer tilbage fra undersøgelse.

 

NB! Transfusionen må ikke fortsætte efter 4 timer fra afhentningstidspunktet! 


 
4.9) Quick guide Opsætning af blodkomponenter og tjekliste

 

Se Quick guide: Dok-ID 273421: Opsætning af blodkomponenter


 
5) Ansvar og kompetencer

 

• Hospitalsdirektioner/Sygehusledelser er ansvarlige for at distribuere dokumentet til relevante afdelinger

 


• Center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen

 


• SFR Immunologi og Transfusionskomitéer i Region Sjælland og Region Hovedstaden er ansvarlige for at

   vedligeholde og opdatere dette dokument


 
6) Referencer

 

Referencedokument (Dok-ID 252338)

 


 

Bilag:
Information om blodtransfusion
22.11.2017