Udskriv
 

Transfusionsinstruktion, Regional - Indikation for blodkomponentbehandling hos ikke-blødende patienter, KIA

 
0) Ændringslog
1) Formål
2) Målgrupper og anvendelsesområde
3) Definitioner
4) Fremgangsmåde
4.1) Generelle retningslinier ved blødninger
4.2) Behandling med erytrocytter
4.3) Behandling med trombocytter
4.4) Behandling med plasma
5) Ansvar og kompetencer
6) Referencer
 
0) Ændringslog

 

Denne instruktion erstatter:

  • Komponentbehandling ved blødning
  • Blodkomponentbehandling ved særlige kliniske problemstillinger
  • Indikation for transfusion med blodkomponenter. Sundhedsstyrelsen 2014 
 
1) Formål

 

At understøtte evidensbaseret behandling med blodkomponenter til ikke-blødende patienter i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning for Blodtransfusion (jan. 2015) og NKR: Indikation for transfusion med blodkomponenter.


 
2) Målgrupper og anvendelsesområde

 

Dokumentet henvender sig til sundhedspersonale, der ordinerer eller rekvirerer blodkomponenter til transfusionsbehandling.


 
3) Definitioner

 

Anæmisymptomer:
Kliniske anæmisymptomer er brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer på væskebehandling. Forbigående, subjektive symptomer som træthed eller svimmelhed er ikke tilstrækkelig selvstændig indikation for transfusion.

Blødningsvagt: En højt specialiseret døgndækkende rådgivningsfunktion inden for transfusionsmedicin i Region Hovedstadens og Region Sjælland.

 

  •       Region Hovedstaden Blødningsvagt,: 3545 4200
  •       Region Sjælland Vagthavende læge Klinisk Immunologi,: 5171 4066

 

Blodkomponenter: Delprodukt af fuldblod (Erytrocyt-, plasma- og trombocytkomponenter).

NKR: National Klinisk Retningslinje


 
4) Fremgangsmåde

 


 
4.1) Generelle retningslinier ved blødninger

Sundhedsstyrelsens Vejledning om Blodtransfusion (Jan 2015) og NKR omkring transfusionsbehandling bør følges. Ved afvigelser herfra anbefales det at følge rekommandationer fra de respektive videnskabelige selskaber herunder Dansk Selskab for Klinisk Immunologi.


Følgende skal journalføres af lægen:


• Ordination af behandlingen (Blodkomponenter skal ordineres af en læge)

• Indikation for transfusion

• Patientens informerede samtykke (undtagen i særlige, akutte situationer)

• Ved en ordination, som afviger fra de af Sundhedsstyrelsen opstillede indikationer for blodkomponentterapi, har lægen
  skærpet pligt til i patientens journal af redegøre for baggrunden for ordinationen

• Eventuelle bivirkninger eller komplikationer i forbindelse med eller efter transfusionen

• Oplysning om transfusionsbehandling skal fremgå af epikrisen.


 
4.2) Behandling med erytrocytter

For behandling af ikke-blødende patienter med erytrocytter gælder:

 

  • Formålet med transfusionsbehandling er at afhjælpe kliniske anæmisymptomer, ikke at normalisere
    hæmoglobinværdien.
  • Generelt bør anæmier udredes inden transfusionsbehandling påbegyndes, idet behandlingen skal rettes mod den udløsende årsag.

 

  • Erytrocyttransfusioner bør gives én ad gangen efterfulgt af kontrol af klinisk effekt, dvs. om der fortsat er kliniske symptomer på anæmi og manglende ilttransport. Ved fortsat klinisk behov bør hæmoglobinniveauet kontrolleres i forhold til nedenstående grænser.

 

Hvilket hæmoglobinniveau, der udløser anæmisymptomer, er individuelt og vil blandt andet afhænge af patientens alder, hastigheden hvormed anæmien er udviklet, anæmiens årsag og øvrige, samtidige kliniske problemstillinger (særligt iskæmisk hjertesygdom). Se i øvrigt nedenstående tabel ”Særlige kliniske problemstillinger - erytrocytter”.

Beslutning om at overveje behandling med erytrocytter baseres på en klinisk vurdering kombineret med en aktuel hæmoglobinmåling (under 8 timer gammel):


- Hæmoglobin mindre end 4,3 mmol/L og/eller kliniske anæmisymptomer


- Hæmoglobin mindre end 5,0 mmol/L hos allogent stamcelletransplanteret patient med defekt erytropoiese


- Hæmoglobin mindre end 5,0 mmol/L og kronisk hjertesygdom og/eller kliniske anæmisymptomer


- Hæmoglobin større end 5,6 mmol/L: Transfusion ikke indiceret

 

 

 

Særlige kliniske problemstillinger - erytrocytter

 

Klinisk situation

Anbefaling

Mangelanæmier (som følge af mangel på jern, cobalamin eller folinsyre)

Transfusion er kun indiceret ved udtalte anæmisymptomer

Anæmi ved kronisk sygdom som følge af infektion, bindevævssygdom eller cancersygdom

Der er kun sjældent indikation for transfusion, da anæmien oftest er let til moderat. Der er ikke dokumentation for gunstig effekt ud over de generelle anbefalinger.

Anæmi hos hæmatologiske patienter med malign lidelse i kurativ eller ikke-kurativ intenderet behandling

Transfusionsgrænse (transfusionstrigger) bør fastlægges og dokumenteres individuelt for hver patient.

Transfusion af patienter med maligne tumorer som forbehandling ved stråleterapi

Liberal transfusionsstrategi anbefales IKKE som generel forbehandling ved stråleterapi.

Nyreinsufficiens med anæmi

Klinisk symptomatisk anæmi behandles primært med erytropoietin. Transfusion øger risikoen for HLA-immunisering, der kan vanskeliggøre nyretransplantation.

Fødsel

Transfusion bør primæt overvejes på grundlag af kliniske symptomer på anæmi og kun ved en hæmoglobin under 4,3 mmol/L.

Autoimmun hæmolytisk anæmi

Transfusion skal gives på samme indikation som hos andre patienter. Det kan grundet frie autoantistoffer være vanskeligt at fremskaffe forligeligt blod. Når hæmolysen er så udtalt, at transfuionsbehandling er nødvendig, må der påbegyndes glukokortikoidbehandling.

Patienter med IgA mangel

Disse patienter kan have anti-IgA antistoffer, som i sjældne tilfælde kan give ophav til svære analfylaktiske komplikationer ved transfusion.
Ved erkendte IgA-antistoffer anbefales vaskede erytrocytkomponenter, eller blodkomponenter fra IgA-deficiente bloddonorer.

Thalassæmi

Transfusionsbehandling af patienter med β-thalassæmia major skal sikre, at hæmoglobin-niveauet ikke falder til under 5,5-6mmol/l for at undgå komplikationer som følge af ekstramedullær erytrocytdannelse.



 
4.3) Behandling med trombocytter

 

For behandling af patienter med trombocytter gælder:


•     Formålet er at mindske risikoen for eller standse alvorlig blødning forårsaget af trombocytmangel eller
       trombocytdefekter.


•     Generelt bør patienter mistænkt for arvelig eller erhvervet blødningstendens henvises til udredning på hæmatologisk
       afdeling.

Beslutning om behandling med trombocytter hos ikke-blødende patienter bør baseres på følgende:

•     Patienter med normalt fungerende trombocytter og en trombocytkoncentration over 50x109/l udviser sædvanligvis ikke
       blødningstendens, og transfusion med trombocytter er almindeligvis ikke indiceret.


•     Patienter med trombocytkoncentration under 10x109/l har en øget risiko for svær blødning, transfusion med
       trombocytter er sædvanligvis indiceret. Undtagelser herfor er nævnt nedenfor i tabelform. se ”Særlige kliniske
       problemstillinger - trombocytter”.

•     Ved trombocytkoncentration mellem 10x109/l og 50x109/l skal kun transfunderes ved tegn på blødning
      (e.g. slimhindeblødning, petekkier, melæna).

 

Særlige kliniske problemstillinger - trombocytter

 

Klinisk situation

Anbefaling

Profylaktisk anvendelse hos patienter med trombocytopeni (mindre end 10 x 109/l)

Hos patienter med forbigående trombocytopeni som følge af kemoterapi gives trombocytter profylaktisk. I øvrigt ud fra gældende hæmatologiske rekommandationer.

Patienter med permanent reduceret trombocyt-produktion, eksempelvis i forbindelse med aplastisk anæmi, myelo-dysplastisk syndrom mv.

Anbefales udelukkende trombocytter ved blødningsproblemer, for at reducere risikoen for immunisering (refraktære)

Kirurgi – patient med øget blødningsrisiko

Traditionelt anbefales behandling med trombocytter før større operationer ved et præoperativt trombocyttal under 50 x 109/L.

Hos patienter med øget blødningsrisiko, f.eks. anamnestisk øget blødningstendens, pågående antitrombotisk behandling eller trombocytopeni, anbefales TEG/ROTEM og/eller Multiplate forud for indgrebet.

Kontakt til blødningsvagt mhp. rådgivning og risikovurdering anbefales.

Kirurgi – patient med kendt kongenit koagulationsfaktor defekt

Generelt anbefales, at gældende rekommandationer for respektive videnskabelige selskaber overholdes.

Kontakt til blødningsvagt  anbefales.

Graviditet

Først ved en trombocytkoncentration under 10-20 x 109/L er det indiceret at give trombocyttransfusion profylaktisk forud for fødslen.

 

Hastigt faldende thrombocytkoncentration hos gravide kan ses ved præeklampsi, trombotisk trombocytopenisk purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom og andre autoimmune tilstande, som forværres under graviditet. Disse tilstande behandles på eller konfereres med en højt specialiseret obstetrisk afdeling.

Neonatale og præ-mature børn

Er i øget risiko for intrakraniel blødning. Tærskel for profylaktisk transfusion er trombocyttal mindre end 30-50x109/L.

Autoimmun trombocytopeni

Der gives kun trombocyttransfusion ved betydelig blødningstendens, primærbehandlingen til voksne er prednisolon. Der henvises i øvrigt til gældende retningslinje for denne sygdom.

Alloimmun trombocytopeni

NAITP (neonatal alloimmun trombocytopeni):
Forårsages af passivt overførte antistoffer rettet mod trombocytspecifikke antigener, hyppigst HPA-1a immunisering af moderen. Kontakt vagthavende læge i blodbanken mhp. om muligt at fremskaffe forligelige trombocytter.

 

PTP (Post-transfusions purpura):
Transfunderede trombocytter destrueres med det samme, og transfusion kan forværre tilstanden. Er derfor kun indiceret ved blødning. Primærbehandlingen er plasmaferese eller højdosis immunglobulin.

Trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP)/Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)

Trombocyttilskud kan forværre tilstanden akut, og trombocyttransfusion er kun indiceret ved alvorlig blødning. Primærbehandlingen er plasmaferese (ved TTP).

Uræmi og von Willebrands sygdom type 1

Forbedret hæmostase kan ses ved behandling med desmopressin acetat (DDAVP).

 

Kontakt til blødningsvagt  anbefales.

Mb. Glanzmann og Bernard-Soulier syndrom

Der gives kun trombocyttransfusion ved betydelig blødning pga. risikoen for immunisering. Ved slimhindeblødning gives tranexamsyre og ved større blødning aktiveret faktor VII.

 

Kontakt til blødningsvagt  anbefales.

Andre patienter med trombocytopati

Beslutning om trombocyttransfusion baseres på patientens sygehistorie og aktuelle kliniske problematik.

 


 
4.4) Behandling med plasma

For behandling af ikke-blødende patienter med plasma gælder:

 

  • Til ikke-blødende patienter bør selvstændig behandling følge rekommandationer fra Sundhedsstyrelsen og fra de respektive videnskabelige selskaber indenfor pågældende fagområde.

 

  • Mangel på koagulationsfaktorerne II, VII, IX og X: Fytomenadion anvendes som primærbehandling. Behandling med plasma bør kun undtagelsesvist anvendes ved behov for hurtig ophævelse af AK-behandling, alternativt anvendes protrombin kompleks koncentrat (PCC) i henhold til vejledningen.

 

  • Ved TTP (trombotisk trombocytopen purpura) anvendes plasma i de fleste tilfælde i sammenhæng med plasmaferese.

 

Anvendelse af bestrålede cellulære blodkomponenter

Bestrålede (30 Gy) blodkomponenter anvendes til stærkt immunsupprimerede patienter for at forebygge Graft-versus-Host sygdom (GvH). Desuden anvendes bestrålede komponenter til præ-mature og nyfødte.

Kliniske problemstillinger hvor bestrålede cellulære komponenter er indiceret:

  • Blodkomponenter til intrauterin transfusion

  • HLA-udvalgte blodkomponenter

  • Allogene stamcellerecipienter (indtil 1 år efter transplantation)

  • Autologe stamcellerecipienter (indtil 3 mdr. efter transplantation, relativ indikation)

  • Patienter med kongenit immundefekt (relativ indikation, anbefales indtil udredning er afsluttet)

  • Patienter med erhvervet immundefekt (dog ikke AIDS), dvs. typisk i forbindelse med maligne hæmatologisk sygdomme, og hvor patienten har været udsat for massiv immunsupprimerende behandling, herunder eksempelvis purinanaloger (fludarabin, cladibrin m.fl.), cyklosporin, tacrolimus, biologiske behandlingsmidler (alemtuzumab=anti-CD52, anti-thymocytglobulin) (Generelt i 6 mdr. efter behandlingsophør)

 

  • Patienter med Hodgkin lymfom (livslangt)

 

  • Patienter med kongenit T-celle defekt

 

            o   Alle blodkomponenter fra 1. eller 2. grads slægtninge

            o   Alle granulocytkomponenter


 
5) Ansvar og kompetencer

 

  • Hospitalsdirektioner/Sygehusledelser er ansvarlige for at distribuere dokumentet til relevante afdelinger

 

  • Center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen

 

  • SFR Immunologi og Transfusionskomitéer i Region Sjælland og Region Hovedstaden er ansvarlige for at vedligeholde og opdatere dette dokument.

 

 


 
6) Referencer

 

Referencedokument (Dok ID 252338)

 

 


 
16.11.2017