Udskriv
 

Rubella IgG antistoffer NPU04128, KMD

 

Rubella antistoffer (Immunitet)

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svar og tolkning
6) Bemærkninger
7) NPU-kode
8) Akkreditering
 
1) Princip
Påvisning af IgG antistoffer med ELISA.
 
2) Indikation

Immunstatus (kun IgG).

Der udføres ikke rutinemæssig serologisk undersøgelse.

Akut rubella sygdom er meget sjælden i Danmark.

Der er kun indikation for yderligere undersøgelse ved konkret mistanke om akut Rubella (smitteudsættelse eller suspekt eksantem). Ved mistanke om smitte eller sygdom hos gravide og ved kongenit Rubella skal der undersøges for IgM, aviditet og evt. udføres PCR analyse. Dette er en specialopgave. Prøvemateriale skal sendes til Statens Serum institut efter aftale med Klinisk Mikrobiologisk afdeling.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale:

4 ml blod eller 2 ml serum eller 2 ml citrat-, heparin- eller EDTA-plasma.

 

Utensilier:

Gelglas eller citrat-, heparin- eller EDTA-glas.

 

Opbevaring og forsendelse:

I køleskab til forsendelse.

Transportkasser mellem sygehuse eller almindelig post fra dag til dag.


 
4) Udføres på
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse sygehus.
 
5) Svar og tolkning

Svarafgivelse:

Analysen udføres 1 gang om ugen, svar kan forventes samme eller næste dag.

Se Oversigt over analysedage for antistof undersøgelser.

 

Svar afgives elektronisk til henholdsvis Sundhedsplatform eller lægesystem i almen praksis.

 

Tolkning:

IgG positiv: Titer > 10 IE/ml: Patienten er immun.

IgG <10 IE/ml eller negativ: Patienter ikke sikkert immun. Indikation for (re-)vaccination.


 
6) Bemærkninger

Klinik:

Rubella er en akut virus infektion med exanthem hos børn og voksne. Det kliniske forløb er som regel mildt med mange subkliniske/ukarakteristiske tilfælde.

 

Graviditet:

Anbefalinger vedr. rubella:
• Rutinemæssig udspørgen om MFR-vaccinationsstatus for gravide, der er født efter 1974.
• Kvinder, der ikke er vaccineret, tilbydes vaccination prækonceptionelt eller efter afsluttet graviditet.
• Ved eksantemsygdom i graviditeten eller eksposition for rubella undersøges den gravide for antistoffer mod rubella.
• Gravide med rubella infektion henvises til obstetrisk afdeling for rådgivning.

 

De fleste kvinder vil være vaccineret (MFR-vaccine), ellers checkes immunstatus og IgG negative vaccineres. Der skal gå 3 måneder fra vaccination til konception.Vaccination er kontraindiceret under graviditet.

 

Der er stor risiko for alvorlig, kongenit rubella sygdom hvis moderen smittes i de første 16 uger af graviditeten. Efter 20. uge er der ingen risiko. Efter indførelsen af MFR-vaccinationsprogrammet er røde hunde næsten udryddet.
Hvis den gravide er seronegativ vurderes risiko for eksposition m.h.p at undgå smitte. Hvis der ikke er speciel risiko for smitte gøres ikke mere – udover at undgå smitte. Der tilrådes ny serologisk kontrol ved udgangen af 16. graviditetsuge og vaccination anbefales efter afsluttet graviditet.

Gravide uden kendt immunitet/vaccination fraværsmeldes hvis der konstateres blot et enkelt tilfælde af rubella på en arbejdsplads. Den gravide kan fortsætte sit arbejde, hvis der påvises immunitet, mens ikke-immune ikke må beskæftiges ved det pågældende arbejde indtil den 20. svangerskabsuge.

Serologisk kontrol hver anden uge tilrådes når den ikke immune gravide kan være udsat for smitte:  Under rubellaepidemi eller rubellasygdom på arbejdspladsen, hos familie eller andre kontakter.

Ved Rubella infektion i de første 16 uger af graviditeten er der grund til at overveje abort i samråd med Statens Serum Institut og de gynækologiske afdelinger i regionen. Diagnosen skal sikres ved at gentage antistof undersøgelsen og evt. PCR. Abort må aldrig foretages på et enkelt stående antistof resultat. Ikke immune tilbydes revaccination efter overstået graviditet.

 

Rubella under graviditet samt kongenit rubella er individuelt anmeldelsespligtig. Der blev anmeldt 4 tilfælde i 2007-8 (heraf 2 smittet ved besøge i udlandet) ellers er der ikke anmeldt tilfælde siden 1997. Det er vigtigt at bemærke at der er ikke anmeldt tilfælde af congenit rubella syndrom siden indførelse af meldepligten i 1994.

 

 

Figur 1. Internationale enheder målt i 1891 prøver fra 1671 patienter Region Sjælland 2013-2014. Måleområdet er fra 3 til 350 enheder.

 

Litteratur:

Anbefalinger for svangreomsorgen 2013

Gravides og ammendes arbejdsmiljø AT-Vejledning A1.8 Januar 2009 - opdateret oktober 2015.

Røde hunde (Rubella). Statens Serum Institut.


 
7) NPU-kode
NPU04128 P—Rubellavirus-antistof(IgG); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
 
8) Akkreditering

Analysen er akkrediteret af DANAK efter ISO 15189 Standarden.


 
24.11.2017