Udskriv
 

Neisseria gonorrhoeae {gonokokker} (dyrkning), KMD

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svar og tolkning
6) Bemærkninger
 
1) Princip

Dyrkning af gonokokker (Neisseria gonorrhoeae) på selektivt medium og efterfølgende resistensbestemmelse.


 
2) Indikation

Screening for Neisseria gonorrhoeae udføres ved Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae DNA/RNA.


Neisseria gonorrhoeae dyrkning er indiceret som tilgift til påvisning af DNA ved specifik mistanke om gonoré, og som kontrol af behandlingseffekt.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale
Kvinder: Urethra, cervix, rectum og svælg

Mænd: Urethra, rectum og svælg.

Nyfødte: Conjunctiva.

Eventuelt ledvæske, i så fald skal prøven modtages og udsås i laboratoriet inden for få timer.

 

Utensilier

Til podninger, som sendes til undersøgelse på Mikrobiologisk Afdeling i Slagelse, anvendes eSwab.

Til podninger, som sendes til undersøgelse på Mikrobiologisk Afdeling i Nykøbing F., anvendes kulpodepind og Stuarts transportmedium som hidtil.

UTM og chlamydia prøverør kan IKKE anvendes.

 

 

 

 

Evt. sterilt spidsglas til ledvæske.

 

Opbevaring og forsendelse
Køleskab (4°C) indtil forsendelse. Sendes med almindelig post. Prøven skal være fremme på laboratoriet inden for 24 timer.


 
4) Udføres på
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse og Nykøbing F. sygehus.
 
5) Svar og tolkning

Negative prøver besvares skriftligt efter 2 døgn: Ingen vækst af Neisseria gonorrhoeae.

Positive prøver besvares skriftligt efter 3-5 døgn med resistensbestemmelse for penicillin, ciprofloxacin og ceftriaxon.


 
6) Bemærkninger

Baggrund

Gonokokker er udelukkende patogene for mennesker, overføres seksuelt og angriber fortrinsvis slimhinder. Inkubationstid er typisk 2-7 dage. Hos mænd ses akut purulent udflåd fra urethra og dysuri og kun få procent er asymptomatiske. Hos kvinder udvikles purulent cervicit, som ofte er asymptomatisk, men nogen kvinder har ændret udflod og blødning efter coitus. Hos 20 % er der også infektion i uterus. Hos kvinder og homoseksuelle mænd ses infektion i pharynx og rectum, men disse er ofte asymptomatiske. Bakteriæmi skønnes at forekomme hos 0,5 % af alle infektioner og kan medføre artrit, hudlæsioner og meget sjældent endocardit og meningit. Der udvikles ikke nogen effektiv immunitet og reinfektioner er mulige.

Nyfødte børn kan smittes ved passagen igennem fødselskanalen og udvikle konjunktivit.

 

Anonym individuel anmeldelse af gonoré

Enhver læge, der får en patient med gonoré til behandling, skal anmelde tilfældet til Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut på formular 1510.


 
24.11.2017