Udskriv
 

Borrelia IgM og IgG antistoffer i spinalvæske - Intrathekal syntese - DNK05348, KMD

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svar og tolkning
6) Bemærkninger
7) NPU/DNK-svarkoder
 
1) Princip

Samtidig måling af IgM og IgG antistoffer mod Borrelia burgdorfei sensu lato i spinalvæske og serum. Herved kan den specifikke intrathekale syntese af IgM og IgG antistoffer mod Borrelia burgdorferi sensu lato bestemmes.


 
2) Indikation

Mistanke om Borrelia infektion i centralnervesystemet, neuroborreliose.

Se også Borrelia antistoffer IgM og IgG i serum.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale:

1 ml spinalvæske og 4 ml blod eller 2 ml serum.

Intervallet mellem udtagelse af spinalvæske og blod skal være så kort som muligt og højst 2 døgn. Spinalvæsken må IKKE være kraftigt blodtilblandet.

NB: Hvis leukocyttallet i spinalvæsken er <=3 udføres analysen ikke. Prøven gemmes i 7 dage.

 

Utensilier:

Sterilt spidsglas.

Gelglas.

 

Opbevaring og forsendelse:

I køleskab til forsendelse.

Transportkasser mellem sygehuse eller almindelig post fra dag til dag. Eventuelt akut efter aftale.


 
4) Udføres på

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Slagelse


 
5) Svar og tolkning

Svarafgivelse:

Analysen udføres 2 gange om ugen eller akut efter aftale. Se Oversigt over analysedage for antistof undersøgelser.

Negative prøver besvares skriftligt samme dag analysen udføres :

Borrelia IgG spinalvæske indeks NEGATIV

Borrelia IgM spinalvæske indeks NEGATIV

Ingen intrathekal syntese.

 

Sikker intrathekal syntese

Borrelia IgM (eller IgG) spinalvæske indeks POSITIV = talværdi

Positivt reference indeks er >0,3.

 

Svar afgives elektronisk til henholdsvis Sundhedsplatform eller lægesystem i almen praksis.

 

Tolkning:
Undersøgelsen er meget specifik. Positivt indeks for Borrelia IgM og/eller IgG antistoffer samtidig med pleocytose i spinalvæsken betyder således, at patienten har neuroborreliose.

Negativ intrathekal test udelukker ikke neuroborreliose, især ved kort sygdomsvarighed og resultatet skal altid sammenholdes med det kliniske billede.

Hvis måleværdier er meget høje for især IgM, kan index ikke beregnes og der svares med: Positiv IgM-index kan ikke udelukkes pga. højt indhold af IgM i spinal.

Men da IgM er et stort molekyle som kun dårligt diffunderer over blodhjerne barrieren, kan høje IgM værdier tolkes som udtryk for intratekalt antistofrespons, uanset at serumværdier også måtte være høje.

 

 


 
6) Bemærkninger

Referencer:

Klaringsrapport Lyme Borreliose 2014.


 
7) NPU/DNK-svarkoder

DNK05348 i EPIC (Sundhedsplatformen).


 
20.11.2017