Malaria - Prøvetagningsvejledning, KMA

 
1) Prøvetagning
2) Hvordan tages gode tykke dråbepræparater og tynde udstyr?
2.1) Tykt dråbepræparat
2.2) Tyndt udstryg
 
1) Prøvetagning

Malaria fra praksis: Prøver skal tages via medicinsk ambulatorium – medicinsk vagthavende kontaktes ved positivt fund.

 

Prøvemateriale:
2 objektglas med dråbepræparat og 2 objektglas med udstrygningspræparat.

 

Prøvetagningstidspunkt:

Akut undersøgelse så snart malaria mistænkes. Vent ikke til næste febertilfælde.


Rekvisitionssedlen:
Rejseanamnese, symptomer, malariaprofylakse og eventuel behandling bør anføres.

Husk telefonnummer eller personsøger nummer, hvortil svaret kan gives.

Præparatfremstilling:

Det er bedst at bede klinisk biokemisk afdeling om hjælp da udstrygning kræver øvelse.
Der benyttes 4 objektglas med matteret skrivefelt. De mærkes med blyant med navn og CPR-nr.

Der anvendes kapillærblod (fra øreflip eller fra siden af finger-yderstykke).

 

Dråbepræparater: Der afsættes 4-5 dråber midt på 2 objektglas. Dråben spredes straks med kapillærrør eller bagsiden af lancetten til et kvadrat med sider på ca. 1,5 cm. Præparatet lufttørres.

 

Udstrygningspræparater: Der afsættes en lille dråbe nær skrivefeltet. Et andet rent objektglas bringes i kontakt med dråben i en vinkel på 45°. Når dråben har bredt sig langs kanten, trækkes udstrygningsglasset mod den modsatte ende i en jævn, glidende bevægelse. Det bør slutte helt tyndt, tungeformet: det er den tyndeste del af præparatet der mikroskoperes. Præparaterne lufttørrer ved at vifte dem i luften.

Se evt. LMV Malaria.


 
2) Hvordan tages gode tykke dråbepræparater og tynde udstyr?

Hvordan tages gode tykke dråbepræparater og tynde udstyr?

 

Diagnostik af infektion med malaria sker stadigvæk ved mikroskopi af tykke dråbepræparater med efterfølgende hjælp til species diagnosen af det tynde udstryg. Det er ikke vanskeligt at lave gode, tykke dråbepræparater, men der er nogle enkelte regler, der skal følges.

 
2.1) Tykt dråbepræparat

 

Fig. 1. Kapillærblod tages fra enten finger eller øre. 


Fig. 2. I et kapillærrør opsuges ca. 2 cm kapillærblod.


Fig. 3. På objektglasset afsættes 4-5 dråber blod. Der ”tegnes” en firkant på ca. 1,5 x 1,5 cm. Firkanten udfyldes, og blodet omrøres, til det er homogent. Ved omrøringen defibrineres prøven, så den ikke falder af under transport og farvning.


Fig. 4. Tykkelsen skal være, så man nemt kan læse en tekst igennem. Bliver præparatet for tykt krakelerer det. Husk objektglasset skal ligge helt vandret ved stuetemperatur, mens det tørrer.


 

Ved mikroskopi af gode tykke dråbepræparater kan en rutineret mikroskopist finde parasitter i blodet ned til ca. 5 plasmodier pr. µl. Ved stærk klinisk mistanke om malariainfektion skal der derfor undersøges mindst 3 tykke dråbepræparater med 12-24 timers mellemrum. Den mængde blod, der undersøges i et tykt dråbepræparat, er ca. 20 gange større sammenlignet med et tyndt udstryg, og undersøgelse af tynde udstryg alene er derfor ikke tilstrækkeligt til at be- eller afkræfte diagnosen.


 
2.2) Tyndt udstryg
 

Fig. 5. Der placeres en lille bloddråbe i den ene ende objektglasset. 


Fig. 6. Et andet objektglas, planslebet placeres foran dråben, således at denne fordeler sig langs glasset.


 

Fig. 7. Objektglasset trækkes hurtigt over glasset med dråben. Det er vigtigt, at udstryget ikke trækkes ud over kanten af objektglasset, da malariaparasitter oftest findes i den sidste, tyndeste del af udstryget.


 

Fig. 8. Det tykke dråbepræparat og tynde udstryg efter farvning. Præparatet længst til højre viser en tyk dråbe, som ikke blev omrørt efter at være sat på objektglasset.


 


 
12.12.2019