Udskriv
 

Hudsvampe (dermatofyter) DNA/RNA, PCR, KMD

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svar og tolkning
6) Bemærkninger
 
1) Princip

At påvise tilstedeværelse af dermatofyter i prøvemateriale bestående af negl, hud eller hår ved brug af PCR. Metoden kan påvise tilstedeværelse af Trichophyton rubrum, som udgør ca. 70% af hudsvampene. Derudover kan analysen specifikt påvise tilstedeværelsen af følgende dermatofytter: Trichophyton interdigitale, Trichophyton violaceum, Trichophyton tonsurans, Trichophyton soudanense, Trichophyton mentagrophytes, Microsporum canis, Microsporum audouinii og Epidermophyton floccosum.


 
2) Indikation

Formodning om dermatofytinfektion i hud, hår eller negl.

Hvis der tillige mistænkes Candida eller Malassezia infektion foretages undersøgelse for dette ligeledes på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus ved fremsendelse af materiale til undersøgelse for henholdsvis ”Dyrkning (gærsvampeidentifikation)”  eller  ”Malassezia (Pityrosporum)(mikroskopi)”  (bestilles via WebReq). Hudskrab fremsendes bedst i Eppendorf rør, som ved dermatofyt-PCR undersøgelsen.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale

Hud, hår eller negl, der formodes angrebet af hudsvamp (dermatofyter). Der skal kun fremsendes én prøve med materiale i Eppendorf rør. Materiale fra skrab og negl kan fremsendes i samme rør.

 

Utensilier

Materiale indsendes i Eppendorf rør 2 ml safe-lock, PCR clean, 0030123.344.

Der kan ikke anvendes objektglas, eSwab, Stuarts eller UTM-medie.

 

 

 

 

Praksis: Rørene kan bestilles vederlagsfrit på Depotet, Nykøbing Falster Sygehus, bestillingsnummer 15293.

Sygehuse: Rørene bestilles gennem ORACLE.

 

Prøvetagning

Afskrab overføres nemmest til Eppendorf rør ved anvendelse af foldet papir med glat overflade.

Negl: Der skrabes med skarpske fra de partier af neglen, som viser forandringer, samt fra undersiden af neglens distale del. Specielt detritus under neglens frie kant nær tilhæftning er det værdifuldt at få med.

Hud: Det angrebne hudparti renses med vand eller sprit, hvorefter periferien skrabes med skarpske.

Hår: Angrebne hår udtrækkes med pincet eller pean. Hvis håret er langt, fraklippes den yderste del og den inderste 1 - 2 cm lange del indsendes som prøvemateriale.

 

Opbevaring og forsendelse

Sendes i Eppendorf rør til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus.

Sæt venligst barkode på langs ad røret.

Prøvematerialet opbevares i køleskab (2-8 °C) indtil forsendelse.


 
4) Udføres på

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus.


 
5) Svar og tolkning
Der er følgende svarmuligheder:
  1. Dermatofyt ikke påvist.
  2. Trichophyton rubrum påvist.
  3. Trichophyton interdigitale påvist.
  4. Trichophyton violaceum påvist.
  5. Trichophyton tonsurans (T. equinum) påvist.
  6. Trichophyton soudanense påvist.
  7. Trichophyton mentagrophytes (T. schoenleinii/T. quinckeanum) påvist.  
  8. Trichophyton benhamiae (T. erinacei/T. concentricum) påvist.
  9. Trichophyton verrucosum påvist.
  10. Microsporum canis (M. ferrugineum) påvist.
  11. Microsporum audouinii påvist.
  12. Epidermophyton floccosum påvist.   
  13. Inkonklusiv. Analysen kan ikke udføres på grund af inhiberende stoffer i prøven. Ved fortsat klinisk mistanke, kan der indsendes ny prøve.

 

Svar 13 er udtryk for, at prøven indeholder faktorer, der hæmmer PCR reaktionen, så denne ikke forløber optimalt.

 

Den anvendte analysemetode muliggør erkendelse af mere sjældne dermatofytarter som på grund af tæt relation ikke umiddelbart kan skelnes fra de mere hyppigt erkendte dermatofytarter. I disse tilfælde vil de mere sjældne arter være angivet i parentes efter den hyppigst erkendte dermatofytart.

 

Påvisning af en dermatofyt er ensbetydende med, at patienten er inficeret med den pågældende svamp.

Ved manglende påvisning af dermatofyt, men overbevisende klinisk mistanke om svampeinfektion bør ny prøve fremsendes.

Svar afgives elektronisk til henholdsvis Sundhedsplatform eller lægesystem i almen praksis.


 
6) Bemærkninger

Analysen er ved sammenligning med mikroskopi og dyrkning mindst lige så sensitiv ved test af hud og hår, men 20 % mere sensitiv ved test af negle.

Analysen er mere specifik end traditionel mikroskopi og dyrkning, da mikroskopipositive, men dyrkningsnegative prøver ved PCR får artsidentifikation.


 
29.01.2018