Udskriv
 

Intravenøse katetre, dyrkning, KMD

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svar og tolkning
 
1) Princip

Semikvantitativ aerob dyrkning efter rulning af kateterspidsen på agarplade med efterfølgende identifikation og resistensbestemmelse.


 
2) Indikation

Klinisk mistanke om kateterrelateret infektion.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale:

5 cm af centrale venekateterspidser.

1-2 cm af perifere venekateterspidser.

 

Utensilier:

Sterilt prøverør med skruelåg; steril saks. Evt. sterilt saltvand.

NB: Forsendelse af kateterspidser bør ikke ske i Stuarts transportmedium eller eSwab.

 

Prøvetagning:

Katetrets indstikssted desinficeres med 70% alkohol. Katetret fjernes aseptisk, og spidsen afklippes. Afklipningsstedet skal ligge mindst ½ cm under hudniveau. Katetret anbringes i sterilt prøverør, evt. med et par dråber sterilt saltvand for at undgå udtørring.

 

Opbevaring og forsendelse:

I køleskab til forsendelse.

Forsendelse mellem sygehuse bør ske i kølekasse.


 
4) Udføres på

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse og Nykøbing F. Sygehus.


 
5) Svar og tolkning

Svarafgivelse:

Ved vækst af færre end 15 kolonier besvares prøven med en summarisk beskrivelse af bakterien uden resistensbestemmelse.

Ved vækst af flere end 15 kolonier foretages identifikation og resistensbestemmelse.

Negative prøver besvares efter 2 døgn.

Positive prøver besvares efter 2-3 døgn.

 

Svar gives elektronisk til henholdsvis Sundhedsplatform eller lægesystem i almen praksis.

 

Tolkning:

Vækst af færre end 15 kolonier: Fundet har næppe patogen betydning.

Vækst af flere end 15 kolonier: Tyder på en reel kolonisering af kateterspidsen, og ved en eventuel samtidig bakteriæmi er kateteret et sandsynligt fokus. 

Vækst af flere bakteriearter er oftest udtryk for kontamination af kateterspidsen i forbindelse med seponeringen (manglende aseptik).


 
22.11.2017