Klinisk biokemi
Klinisk immunologi
Klinisk mikrobiologi
Patologi
Udskriv
 

Staphylococcus aureus (MRSA) (dyrkning) - Kan kun rekvireres i primær sektoren, KMD

 

 

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svarafgivelse
6) Bemærkninger
 

På sygehuse inklusive ambulatorier henvises til Staphylococcus aureus (MRSA) DNA/RNA. 


 
1) Princip

Aerob dyrkning med påfølgende identifikation af methicillinresistente stafylokokker (MRSA).


 
2) Indikation

Alle, der indlægges på hospital, skal spørges, om der foreligger en af de 4 almene risikosituationer. (Se tabel 1a under bemærkninger).

Såfremt der i øvrigt er kendskab til, at der foreligger en af de specielle risikosituationer, podes ligeledes. (Se tabel 1b under bemærkninger).

Ved planlagt indlæggelse er det henvisende læge, der gennemfører undersøgelserne for MRSA.

Tidspunkter for kontrol efter behandling fremgår af tabel 2 under bemærkninger.

Isolationsregler fremgår af tabel 3 under bemærkninger.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale

Der podes fra følgende lokalisationer:

  • næse
  • svælg (tonsiller)
  • perineum (for borgere i døgndækkende pleje)

 

Desuden fra eventuelle:

  • sår/bylder
  • hudaffektioner som fx eksem eller psoriasis
  • Indstikssted for fremmedlegemer (fx intravenøse katetre, dræn, PEG sonder, tracheostomi og evt. andre fremmedlegemer)
  • urin, såfremt patienten har kateter à demeure
  • trachealsekret, såfremt patienten er intuberet
  • lokalisationer, hvor der tidligere er fundet MRSA
  • andre lokalisationer med tegn på infektion

 

Der anvendes en eSwap podepind/kulpodepind (evt. fugtet med sterilt vand/substrat fra transportmedium) til hver af lokalisationerne.

Det er vigtigt, at podningen tages med fast hånd for at få hudfloraen med.

 

Podning af sår for MRSA: 

  • Tørre sår podes fra sårkant og sårskorpe med en podepind, der i forvejen er fugtet i transportmediet
  • Fugtige sår podes med en podepind i sårsekretet. Gerne en podning, der tages så dybt som muligt og fra overgang mellem sundt og afficeret væv.
  • En podepind til hvert sår
  • Eksem podes fra den afficerede hud med en podepind, der i forvejen er fugtet i transportmediet.
  • Alle podninger udføres med et godt tryk på podepinden. Podepinden føres efterfølgende helt ned til bunden af glasset med transportmediet inden podepinden knækkes, og låget sættes på.

 

Selvpodning øger risikoen for falsk negative prøver og bør derfor undgås.

 

Samtidig behandling med antibiotika eller naturprodukter med antibiotikalignende virkning (fx tea tree oil) kan øge risikoen for falsk negative prøver.

 

Rekvisition

Staphylococcus aureus {MRSA} (dyrkning), KMD. Kan kun rekvireres i primær sektoren og via WebReq.

 

Utensilier

Til podninger, som sendes til undersøgelse på Mikrobiologisk afdeling i Slagelse, anvendes eSwab.

Til podninger fra praksis, som sendes til undersøgelse på Mikrobiologisk afdeling i Nykøbing F., anvendes kulpodepind og Stuarts transportmedium.

 

UTM-medium kan IKKE anvendes.

 

Rekvisitionen udfyldes med:

Grundsygdom
Aktuel infektionsdiagnose
Oplysning om antibiotisk behandling før og efter prøvetagning

 

For at kvalificere svaret, er det vigtigt er der ikke blot bestilles en dyrkning, hvor der i indikationen står "Obs. MRSA.

 

Opbevaring

Prøverne opbevares på køl (4°C), indtil de hurtigst muligt sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

 

Forsendelse

Almindelig post


 
4) Udføres på
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse og Nykøbing F. sygehus.
 
5) Svarafgivelse

Negative prøver besvares efter 2-3 døgn med "Ingen vækst af MRSA".

Positive prøver besvares efter 2-3 døgn med vækst af MRSA, mængdeangivelse og resistensbestemmelse.

Positive prøver besvares desuden telefonisk af mikrobiolog eller hygiejnesygeplejerske. 

 

Svar gives elektronisk til henholdsvis Sundhedsplatform eller lægesystem i almen praksis.

 

Anmeldelse:

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling sender anmeldelsesskema til afsender og isolatet til SSI.

 

Se evt. Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA og Statens Seruminstitut.


 
6) Bemærkninger

 

Tabel 1a: De 4 almene risikosituationer for MRSA

Spørges der til ved indlæggelser, operationer og relevante infektioner

Ved indlæggelse eller før operation samt ved relevant klinik stilles følgende 4 spørgsmål:

Hvis der svares ja, skal nedenstående

betingelser også være opfyldt:

 

1. Har personen tidligere fået påvist

MRSA?

Og personen ikke er erklæret MRSA-fri*

2. Har personen inden for de sidste 6

måneder haft kontakt med MRSA-positiv

person?

Og personen har boet sammen med eller

haft anden tilsvarende længerevarende

kontakt med person, der er MRSA-positiv.

3. Har personen inden for de sidste 6

måneder modtaget behandling på

hospital eller klinik i udlandet (uden

for Norden)?

Og

a) Opholdet har varet over 24 timer eller

b) Der har været udført invasivt indgreb

(fx anlæggelse af venekateter, dræn eller

katetre samt dialyse, syning af sår - uanset

opholdets varighed). I denne sammenhæng

anses injektioner og blodprøvetagning

ikke for invasive indgreb.

4. Har personen inden for de sidste 6

måneder haft kontakt med levende

svin?**

Og personen selv eller et husstandsmedlem

har haft dagligt arbejde i en svinestald

eller på anden måde arbejdet med

levende svin.

* MRSA-frihed indebærer, at en tidligere MRSA-positiv person er testet MRSA-negativ

6 måneder (eller senere) efter behandling.

** Med mindre hospitalsledelsen har dispenseret pga. lav lokal forekomst af

MRSA 398

 

 

Tabel 1b: Specielle risikosituationer

Spørges der kun til, hvis lægen (typisk patientens egen læge) finder anledning til det, fx på baggrund af kendskab til patienten. Personen kan også selv fx via sit arbejde kende til en risikosituation.

Personen

har inden

for de

sidste 6

måneder:

- boet i eller haft dagligt ophold i plejeboliger og lignende institutioner

(fx for handicappede) samt været indlagt på hospitalsafdeling med MRSA-udbrud

- arbejdet (herunder haft studie- og praktikophold med patientkontakt) på:

• udenlandsk hospital, plejebolig, institution og klinikker uden for Norden

• afdeling i Danmark og øvrige Norden, såfremt der har været udbrud af MRSA på arbejdsstedet

- haft ophold eller arbejde under dårlige hygiejniske forhold (fx krigszoner,

flygtningelejre eller på udenlandske børnehjem) eller ophold på asylcenter

- haft husstandslignende kontakt med personer, der bor/har boet uden for Norden inden for de sidste 6 måneder (fx udenlandske adoptivbørn, au pair eller familiemedlemmer)

- været i udlandet og har tegn/symptomer på stafylokokinfektion, specielt hvis personen har fået lavet tatovering eller piercing, dyrket kontaktsport, delt udstyr (fx dykning) eller været i fængsel.

For den enkelte person kan der findes individuelle risikofaktorer, der dels øger

risikoen for at få MRSA, dels vanskeliggør behandling og endelig også øger risikoen

for videresmitte. Disse inkluderer:

• sår, herunder recidiverende abscesser

• kroniske hudlidelser

• kroniske luftvejsinfektioner, herunder bihulebetændelse og kronisk obstruktiv lungelidelse

• fremmedlegemer (fx urinvejskatetre/dræn/intravenøse katetre, PEG sonder)

• intravenøst stofmisbrug

 

Tabel 2: Tidspunkter for kontrol efter behandling samt opfølgning ved varig bærertilstand eller regelmæssig udsættelse for smitte

 

Dag

Måned

Kommentar

MRSA-positiv person i eget hjem

 

1, 6*

Samtidig med undersøgelse af den MRSA-positive person 1 måned efter endt behandling undersøges også husstandsmedlemmer.

MRSA-positiv patient på hospital samt personer i plejebolig/modtager pleje

7, 14, 21

6*

Formålet er tidligt at opdage

behandlingssvigt og at kunne ophæve særlige infektions- hygiejniske retningslinjer.

Sundhedspersonale, der er MRSA-positive

1, 7, 14, 21

6*

Formålet er så tidligt som muligt at opdage  behandlingssvigt.

Sundhedspersonale, der er MRSA-negative, men som bor i husstand med MRSA-positiv person, eller som regelmæssigt udsættes for MRSA, fx bor i husstand med person, der arbejder i svinebesætning eller pendlerpersonale

 

Hver 6. måned

Formålet er at opdage smitte, så behandling kan iværksættes.

Personer der vedvarende er MRSA-positive.

Personer, der er MRSA-negative,

men som regelmæssigt udsættes for MRSA, fx bor i husstand med MRSA-positiv person, arbejder i

svinebesætning eller bor i husstand med person, der arbejder i svinebesætning

 

Hver 12. måned

Formålet er at opdage

ændringer i MRSA-typen

eller smitte, så behandling

evt. kan iværksættes.

* MRSA-frihed indebærer, at en tidligere MRSA-positiv person er testet MRSA-negativ

6 måneder (eller senere) efter behandling.

Tabel 3: Podning for MRSA og isolation ved indlæggelse

Risikosituation

Podning

Isolation

1. Tidligere fået påvist

MRSA

Ikke dokumenteret MRSA-fri*

+

+

Dokumenteret MRSA-fri**

(+)

-

2. Inden for de sidste 6

måneder haft kontakt

med MRSA-positiv person

Boet sammen med eller haft anden husstandslignende kontakt*** med en person,

der er MRSA- positiv

+

-

3. Inden for de sidste 6

måneder modtaget

behandling på hospital

eller klinik i udlandet

(uden for Norden)

Ophold over 24 timer

+

+

Ophold under 24 timer, men der har været udført invasivt indgreb, fx anlæggelse af

venekateter, dræn eller katetre, dialyse, syning af sår (i denne sammenhæng anses injektioner og blodprøvetagning ikke for et invasivt indgreb)

+

-

Ophold under 24 timer uden

invasivt indgreb

-

-

4. Inden for de sidste 6

måneder haft kontakt

med svinebesætning

Selv eller et husstandsmedlem har haft dagligt arbejde i en svinestald eller på anden måde arbejdet med levende svin

+

-

Speciel risikosituation

Se liste over disse (skema 1b)

Individuel vurdering

* Dokumentation for MRSA-frihed indebærer, at en tidligere MRSA-positiv person er testet MRSA-negativ 6 måneder (eller senere) efter behandling.

** Da kontrolpodning er en stikprøve, kan det overvejes at kontrollere MRSA status ved fremtidige indlæggelser.

*** Husstandslignende kontakt vil sige at bo i samme husstand eller have haft tilsvarende længerevarende tæt kontakt.


 

02.11.2018