Thyrotropin (TSH); P, KBA

 

Analysenummer 

3577

357 (gr.)

358 (gr.)

SP: EPC00002

 

Kortnavn

Thyrotropin;P

 

Synonym

TSH

 

Analyseforkortelse

TSH

 

IUPAC

NPU03577 P—Thyrotropin; arb.stofk.(IRP 80/558) = ? × 10-3 int.enh./L

 

Pris

30 kr.

 

Udføres

Dagligt

De Klinisk biokemisk afdelinger Holbæk, Køge, Nykøbing F., Næstved, Roskilde og Slagelse sygehuse.

 

Prøvemateriale

Afhentningsordning:

Fuldblod

 

Forsendelse:

Serum

 

Glastype:

Afhentningsordning: Heparin-gelglas

Forsendelse: Gelglas eller tørglas

 

Mængde:

4 mL fuldblod/ minimum 0,5 mL serum

 

Prøvebehandling

Afhentningsordning:  Holdbarhed i 2 døgn i fuldblod.
Centrifugeres og adskilles inden:  2 døgn 

Opbevaring:

2 døgn ved 20 °C, 1 uge ved 4 °C og 3 måneder ved -20 °C.

Forsendelse:

Centrifugeret gelglas eller afpipetteret serum/plasma kan sendes som Q-mærket post. 

 


Referenceinterval

 

Køn

Fra alder (=)

Til alder (<)

Interval

Enhed

Fælles

4 dage 6 mdr.  0,73 - 4,8  mU/L 
Fælles

6 mdr.

13 år

0,90 - 5,0

mU/L

Kvinder

13 år

19 år

0,40 - 3,4

mU/L

Mænd

13 år

19 år

0,80 - 3,6

mU/L

Fælles

> 19 år

 

0,30 - 4,0

mU/L

Kilde: Lyngbye 2010 og DKSB børnereferenceintervaller.

 

Indikation

Mistanke om / kontrol af thyreotoksikose eller myxødem.

 

Ved mistanke om thyroideasygdom screenes almindeligvis med TSH. Er TSH over >4,0 mU/L, udfører laboratoriet automatisk Frit T4 og Frit T3. Hvis TSH mindre end <0,3 mU/L, udføres automatisk Frit T4. Er Frit T4 mindre end <27 mU/L, udføres også Frit T3.

Ved børn under 14 år , suppleres altid med både Frit T4 og Frit T3.

 

Ved kontrol af hypotyreose og hypertyreose analyseres for alle 3 parametre: TSH, Frit T4 og Frit T3.

 

Medicinsk baggrund

TSH-koncentrationen i blodet afhænger af koncentrationen af thyreoideahormoner (frie fraktioner). Falder disse under et for det enkelte individ specifikt niveau, vil TSH-koncentrationen stige og dermed stimulere thyreoidea til øget syntese og sekretion af thyreoideahormoner. Stiger koncentrationen af thyreoideahormoner over et vist niveau, vil hypofysens sekretion af TSH være nedsat eller blokeret.


Koncentrationen af TSH udviser døgnvariation med højeste værdier om natten og tidligt på morgenen og laveste værdier sent på eftermiddagen. Ved kontrolundersøgelse af en patients TSH-værdier er det derfor en fordel, at opfølgning sker på samme tidspunkt som ved første prøve. Ud fra det valgte referenceinterval er der risiko for at overse let forhøjede TSH-værdier ved prøvetagning om eftermiddagen1.

  
Tolkning

Forhøjede værdier ses ved primær hypothyreoidisme sammen med nedsatte værdier af Frit T4 og frit T3. Ved milde former af primær hypothyreoidisme kan dog ses normale værdier af frit T4 og frit T3. Forhøjede værdier ses ligeledes ved sekundær hyperthyreose samt hos nyfødte i de første døgn efter fødslen.
Nedsatte værdier ses ved primær hyperthyreose og ved sekundær hypothyreose. Uger til måneder efter sufficient behandling af primær hyperthyreose kan der fortsat observeres nedsatte værdier. Desuden ses nedsatte værdier ved symptomgivende thyreotoxikose, hypoxi, faste eller kirurgisk stress. Ved anden alvorlig nontyreoideal sygdom kan der også ses nedsatte værdier.

 

Andre oplysninger

Ved mistanke om Thyroidea sygdom screenes almindeligvis med TSH. Dette bestilles ved at bestille "Thyreoidea Diagnostik" (357). 

Ved kontrol af Hypotyreose og Hypertyreose bestilles "Thyreoidea Kontrol" (358).

 

Molvægt

30.000 g/mol

 

Variation på analyseresultat

 

Analyseusikkerhed

Niveau 1 mlU/l

Niveau 5 mlU/l

Niveau 13 mlU/l

Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

12,1 %

12,1 %

12,1 %

Biologisk variation (intraindividuel)

29,3 %


Betydende forskelle

 Statistisk signifikant forskel*

82,9 %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

 

Kilder

1. Andersen et al. (2015) Standardised resting time prior to blood sampling and diurnal variation associated with risk of patient misclassification. PLOSone 10:e140475.

 

Dato

2017-12-01


 
04.01.2018