Urin Monovette opsamlingsglas (Borsyreurin) - Prøver fra almen praksis og prøver taget i hjemmet, KMD

 

Princip:

Borsyrepulveret opløses i urinen og stabiliserer et eventuelt indhold af mikroorganismer i op til 48 timer ved stuetemperatur. Prøvemængden SKAL være 10 ml. Ved en mindre prøvemængde vil borsyre koncentrationen blive for høj, og bakterierne kan dø, og derved give et falsk negativt svar.

 

Prøvetagning:

Til undersøgelse af almindelig urinprøve ("ladt urin") opfanges midtstråle-urin i et engangsbæger/glas..

Er der betydelige mængder af sekret omkring urinrørsmundingen afvaskes dette forud med alm. vand og sæbe. (Der anvendes ikke sterilt vand eller tamponer til prøvetagning).

Husk ved (gentagne) fund af insignifikant bakteriuri kan anbefales midtstråleurin fra dagens første morgenurin, idet blæreurinen over nat typisk vil opformeres til signifikant bakterietal, såfremt UVI foreligger.

Urin Monovetten ser sådan ud: 

 

 

Vejledning til brug af Urin-Monovette (se illustration længere nede):

 

  1. Monovetten mærkes med prøveidentifikation, så barkoden sidder på langs ad monovetten. Monovettens beskyttelseshætte (den øverste del af det grønne skruelåg) fjernes og opsugningsspidsen monteres.
  2. Opsugningsspidsen sættes ned i urinen, og stemplet trækkes tilbage til den grønne ring, hvorved urin suges op i Monovetten.
  3. Monovetten vendes med spidsen opad, og stemplet trækkes yderligere tilbage for at tømme opsugningsspidsen.
  4. Stempelstangen knækkes af, og opsugningsspidsen afmonteres. Begge kasseres. Beskyttelseshætten sættes på igen.
  5. Bemærk: Urin monovetter med borsyre kan ikke bruges til urinstiks.

                                        

         1.                             2.                          3.                       4.

 

Transport:

Monovette glas opbevares indtil forsendelsen i køleskab. Sendes med postvæsenet.

 

Utensilier:

Monovette urindyrkningsglas kan rekvireres på depotet Nykøbing Falster Sygehus. Se bestillingsseddel Bilag 1. OBS! Dette gælder dog kun de lægepraksis, der benytter KMA til urindyrkninger.


 
23.11.2017