Udskriv
 

Immunglobulin M;P, KBA

 

Kvantitetsnummer:

19825

SPnr: NPU19825

 

Kortnavn

Immunoglobulin M;P

 

Synonym

IGM, IgM, Immunglobulin M

 

Analyseforkortelse

IGM


IUPAC

NPU19825 P—Immunglobulin M; massek. g/l


Udføres

Dagligt

Klinisk Biokemiske afdelinger i Region Sjælland

 

Prøvemateriale

Afhentningsordning: Fuldblod

 

Plasma.

 

Glastype: 

Heparin-gelglas.

 

Mængde: 

Minimum 0,5 ml plasma. 

 

Ved samtidig rekvirering af M-komponent, tages serumgel glas (gul prop).

 

Prøvebehandling

Afhentningsordning: Holdbarhed 8 døgn i fuldblod ved 21 oC.  

Centrifugeres og afpipetteres inden: 8 døgn.

 

Opbevaring efter adskillelse: 2 måneder ved 20°C

 

Forsendelse: Centrifugeret gelglas, fuldblod eller afpipetteret serum/plasma kan sendes som

                   almindelig post.

 


Referenceinterval

 Køn

Fra alder (≥)

Til alder (<)

Interval

Enhed

Fælles

0 dage

14 dage

0,05 - 0,40

g/l

Fælles

14 dage

91 dage

0,01 - 0,70

g/l

Fælles 

91 dage 1 år

0,20 - 0,90

g/l

Kvinder

1 år 19 år 0,50 - 1,90 g/l

Mænd

1 år 19 år

0,40 - 1,50

g/l

Fælles

19 år

 

0,39 - 2,08 g/l

Kilde: Serum Proteins in Clinical Medicine"" vol.1, Laboratory Section, 1996 og DSKB børnereferenceintervaller 2016.

 

Indikation

Recidiverende infektioner pga. immunglobulin deficit, mistanke om intrauterin infektion (postpartum, malformationer og neonatal sepsis), hvis andre infektiøse tilstande (differentialdiagnose overfor andre aktive processer), diagnostik og kontrol af morbus Waldenström og IgM myelom.

 

Medicinsk baggrund

IgG, IgA og IgM er de kvantitativt dominerende typer immunglobuliner i serum og variationerne af de tre bør vurderes samlet. Normalt produceres immunglobuliner af et stort antal forskellige plasmaceller, hvilket giver anledning til et karakteristisk (diffust) polyklonalt bånd i S-proteinelektroforesen.

 

Tolkning

Med den her anvendte immunologiske teknik kan der ikke skelnes mellem polyklonale og monoklonale forhøjelser af IgA.

Høje værdier: IgM stigning samtidig med øget koncentration af IgA og IgG forekommer ved de fleste infektioner, persisterende hepatitter, sekundær biliær cirrose, i sene stadier af sarcoidose og ved reumatoide artritter.

Selektiv IgM stigning forekommer hos nyfødte med kongenit eller neonatal rubella, toxoplasmose, syfilis, sepsis, ved parasitære infektioner, virusinfektioner, primær biliær cirrose og hos patienter med M-komponent af type IgM (Waldenströms makroglobulinæmi).

 

Lave værdier: Ses ved en række forskellige former af primær hypogammaglobulinæmi, som kan medføre øget infektionstendens. Disse patienter kan få alvorlige allergiske reaktioner, kommer bl.a efter blod- og plasmatransfusioner og immunglobulininfektioner, fordi de kan danne antistoffer mod IgM. Sekundære hypogammaglobulinæmier kan skyldes nedsat syntese, som ved lymfeproliferative tilstande, diabetes mellitus, nyresvigt og brug af medikamenter (glucokortikoider, cytostatica og fenytoin) eller øget tab, som ved nefrotisk syndrom, brandskader og proteintabende tarmsygdomme.

Nedsatte værdier ses ved medfødte immundefekter og ved myelomatose af anden klasse end IgM.

 

Molvægt

950 000

 

Variation på analyseresultater

 

Analyseusikkerhed

Niveau 0,65 g/l

Niveau 1,40 g/l

Niveau 2,15 g/l

Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

16,2 %

12,1 %

12,4 %

Biologisk variation (intraindividuel)

5,9 %


Betydende forskelle

Statistisk signifikant forskel*

28 %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

Dato

2016-05-02


 
20.11.2017