Udskriv
 

Immunglobulin G;P, KBA

 

Kvantitetsnummer:

19814

SPnr: NPU19814

 

Kortnavn

Immunglobulin G;P

 

Synonym

IGG, IgG, Immunglobulin G

 

Analyseforkortelse


IUPAC

NPU19814 P—Immunglobulin G; massek. = ? g/l

 

Udføres

Dagligt

Klinisk Biokemiske afdelinger i Region Sjælland

 

Prøvemateriale

Afhentningsordning: Fuldblod

 

Plasma.

 

Glastype: 

Heparin-gelglas.

 

Mængde: 

Minimum 0,5 ml plasma. 

 

Ved samtidig rekvirering af M-komponent, tages serumgel glas (gul prop).

 

Prøvebehandling

Afhentningsordning: Holdbarhed 8 døgn i fuldblod ved 21 oC.  

Centrifugeres og afpipetteres inden: 8 døgn.

 

Opbevaring efter adskillelse: 2 måneder ved 20°C

 

Forsendelse: Centrifugeret gelglas, fuldblod eller afpipetteret serum/plasma kan sendes som

                   almindelig post.


Referenceinterval

Fra alder (≥)

Til alder (<)

Interval

Enhed

0 dage

14 dage

3,20 - 14,00

g/l

14 dage

1 år

1,10 - 7,00

g/l

1 år

4 år

3,20 - 11,50

g/l
4 år 10 år

5,40 - 13,60

g/l
10 år 19 år 6,60 - 15,30 g/l
19 år

6,10 - 14,90

g/l

Kilde: Serum Proteins in Clinical Medicine"" vol.1, Laboratory Section, 1996 og DSKB børnereferenceintervaller.

 

Indikation

Mistanke om recidiverende infektioner pga. immunoglobulindeficit, infektiøs tilstand (differentialdiagnostisk overfor andre aktive processer), mistanke om autoimmun sygdom, kronisk levercirrose, kontrol af IgG myelom.

 

Medicinsk baggrund

IgG, IgA og IgM er de kvantitativt dominerende typer af immunglobuliner i serum, og variationerne af disse bør vurderes samlet. Normalt produceres immunglobuliner af et stort antal forskellige plasmaceller, hvilket giver anledning til et karakteristisk (diffust) polyklonalt mønster i S-proteinelektroforesen.

 

Tolkning:

Med den her anvendte immunologiske teknik kan der ikke skelnes mellem polyklonale og monoklonale forhøjelser af IgG.

 

Forhøjede værdier af både IgG, IgA og IgM: Forekommer ved de fleste infektioner, persisterende hepatitter, sekundær biliær cirrose, i sene stadier af sarcoidose og ved reumatoid artrit.

 

Selektiv øgning af IgG (uden øgning af IgA og IgM) forekommer ved autoimmune sygdomme, sarcoidose, kronisk aggressiv hepatit, visse infektioner og hos patienter med M-komponent af type IgG.

 

Lave værdier: Ses ved en række forskellige former af primær hypogammaglobulinæmi, som kan medføre øget infektionstendens. Sekundære gammaglobulinæmier kan skyldes nedsat syntese, som ved lymfoproliferative tilstande, diabetes mellitus, nyresvigt og brug af medikamenter (glucokorticoider, cytostatica og fenytoin) eller øget tab, som ved nefrotisk syndrom, brandskader og proteintabende tarmsygdomme.

Ved myelomatose af anden klasse end IgG.

 

Molvægt

150 000

 

Variation på analyseresultater

 

Analyseusikkerhed

Niveau 8,01 g/l

Niveau 13,70 g/l

Niveau 19,68 g/l

Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

10,0 %

9,1 %

8,2 %

Biologisk variation (intraindividuel)

4,5 %


Betydende forskelle

Statistisk signifikant forskel*

19 %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

Dato

2016-05-02


 
20.11.2017