Opbevaring af patient oplysninger og væv samt biobank - Patologi, SP

 
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Opbevaring af patientoplysninger elektronisk
3.2) Opbevaring af vævs- og celleprøver (lokal patologi biobank)
3.2.1) Opbevaring af vævsprøver i paraffinblokke
3.2.2) Opbevaring af objektglas med histologiske snit og cytologiske udstrygninger
3.2.3) Anvendelse af opbevarede prøver
3.2.4) Udlevering/destruktion af opbevarede prøver
3.3) Biobank (Dansk cancerbiobank)
3.3.1) Generelt
3.3.2) Materiale
3.3.3) Anvendelse og opbevaring
3.3.4) Patient udvælgelse, samtykke og database
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/søgeord
7) Referencer
 
Tilbage til oversigt over Laboratorie Medicinsk Vejledning
 
1) Formål
At oplyse rekvirenter og patienter om hvilke oplysninger på patientprøver, der opbevares på Sjællands Universitetshospital, patologiafdelingen
 
2) Anvendelsesområde

Patienter og kliniske afdelinger, praksis, speciallægepraksis der har sendt prøver til Sjællands Universitetshospital, patologiafdelingen



 
3) Fremgangsmåde

 
3.1) Opbevaring af patientoplysninger elektronisk

 

Undersøgelses- og diagnoseoplysninger gemmes elektronisk også efter patientens død.


 
3.2) Opbevaring af vævs- og celleprøver (lokal patologi biobank)

 

Væv (histologisk materiale) og celleprøver (cytologisk materiale) der ikke anvendes til diagnosticering brændes efter svaret er afgivet (ca. 3-4 uger).

 


 
3.2.1) Opbevaring af vævsprøver i paraffinblokke

 

Vævsprøver der udtages til mikroskopi (paraffinblokke) gemmes af patologiafdelingen i indtil 100 år efter patientes død.


 
3.2.2) Opbevaring af objektglas med histologiske snit og cytologiske udstrygninger

 

Objektglas med hhv. histologiske snit (herunder autopsi) og cytologiske udstrygninger (alle slags) gemmes af patologiafdelingen i op til 10 år.


 
3.2.3) Anvendelse af opbevarede prøver

 

De opbevarede prøver anvendes primært til opfølgning på patientens sygdom, f.eks. ved recidiv (tilbagefald efter kræftsygdom), samt evt. supplerende undersøgelser på baggrund af nye diagnosticeringsmuligheder, f.eks. molekylærbiologisk undersøgelse ved tarmkræft og HER-2 bestemmelse ved brystkræft.


Derudover kan prøverne anvendes til genetiske udredninger, f.eks. i forbindelse med arvelige sygdomme, eller i patientklage- og patientforsikringssager.


Prøverne kan desuden indgå i godkendte forskningsprojekter. Inden de udleveres til forskning er patologiafdelingen forpligtet til at kontrollere, om patienten er registreret i "Vævsanvendelsesregisteret".


Patienter der ikke ønsker, at prøven evt. anvendes i forskningsprojekter kan registrere dette i "Vævsanvendelsesregisteret"

 

Link til vævsanvendelsesregisteret: http://sundhedsdatastyrelsen.dk/var

 


 
3.2.4) Udlevering/destruktion af opbevarede prøver

 

Patienter, der ønsker opbevaret væv/cytologiske prøver destrueret eller i særlige tilfælde ønsker prøven udleveret, kan i henhold til sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling anmode om dette.

Se sundhedsloven

 

Skriftlig anmodning med patientens underskrift sendes til patologiafdelingen.

 

Anmodningen sendes normalt via den oprindelige rekvirent.

 

Det er her muligt at hente dokument til brug for anmodning om destruktion eller udleverering af væv fra Patologiafdelingen Region Sjælland. Sendes til det patologiafsnit i enten Roskilde, Næstved eller Slagelse, som opbevarer prøven.


 
3.3) Biobank (Dansk cancerbiobank)

 
3.3.1) Generelt

 

Dansk CancerBiobank er et nationalt tiltag under Danske Regioner.

 

Formålet med biobanken er at forbedre diagnostik og behandling af cancersygdommene og at løfte dansk translationel cancerforskning til højeste internationale niveau.

 

Forudsætningerne for dette er særligt gunstige i Danmark pga. befolkningens positive indstilling til kræftforskning og de omfattende nationale registre såsom CPR-registeret, Landspatientregisteret, Cancerregisteret, Landsregister for Patologi og de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).


 
3.3.2) Materiale

 

Dansk CancerBiobank, DCB, er en landsdækkende forskningsbiobank og indeholder blod- og vævsprøver fra nydiagnostiserede kræftpatienter.

 

Der indsamles:

I Klinisk biokemi: Fuldblod, serum, plasma og buffy coat

 

I Patologiafdelingen: Frisk nedfrosset tumorvæv, væv til frysesnit, væv præpareret til senere RNA-oprensning og paraffinindstøbt tumorvæv.

 

Hvis der er mulighed for det, indsamles også tilgrænsende normalvæv og eventuelt væv fra metastaser.

 

Målet er at dække alle kræftdiagnoser.


 
3.3.3) Anvendelse og opbevaring

 

DCB-prøverne er til forskningsbrug – det er prøver, der kun tages efter alle øvrige prøver til diagnostisk formål er på plads.

 

Prøverne opbevares af DCB i Patologiafdelingen Region Sjællands frysere og arkiver.


 
3.3.4) Patient udvælgelse, samtykke og database

 

I forbindelse med forundersøgelsen til kirurgisk kræftbehandling kan patienterne blive spurgt om, de vil bidrage til DCB.

 

Det vil sige, om de på et tilsagnsskema vil give skriftlig tilladelse til, at der nedfryses materiale til fremtidig kræftforskning.

 

Alle prøver registreres i en godkendt og datasikret database, hvor kun autoriserede personer har adgang.

 

Danske kræftforskere kan ansøge Dansk CancerBiobank om adgang til at få udleveret forskningsprøver til deres forskningsprojekter.

 

DCB-prøverne kan derved komme både patienten og fremtidens kræftpatienter til gavn.

 

Har patienter bidraget med materiale til DCB, kan de efterfølgende fortryde og forlange deres materialer destrueret.


 
4) Ansvarsforhold
Ikke relevant
 
5) Dokumentation
Oplysninger gemmes som beskrevet ovenfor
 
6) Definitioner/søgeord
Søgeord: Oplysningspligt, persondatameddelelse, vævsbank
 
7) Referencer

Sundhedsloven

Vævsanvendelseregistret

Persondataloven, Lov om behandling af personoplysninger


 

Bilag:
Anmodning om destruktion eller udlevering af væv fra Sjaellands universitetshospital patologiafdelingen ver4.doc
09.08.2017