Udskriv
 

Hydrogencarbonat (standard);P , KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksis uden forudgående aftale med klinisk biokemisk afdeling.
 
Analysenummer
2410

SP: EPC00179

 

Kortnavn
Hydrogencarbonat (standard);P

 

Synonym
Standard bicarbonat

 

Analyseforkortelse
SBC

 

IUPAC
NPU02410 P—Hydrogencarbonat; stofk.(pCO2 = 5,3 kPa; 37 °C) = ? mmol/L

 

Pris
70 kr.
Udføres på udstyr, der udgiver flere parametre pr. kørsel. Prisen er angivet pr. kørsel.

 

Udføres
Hele døgnet
Klinisk Biokemi afdelinger Roskilde, Køge, Næstved, Nykøbing F., Slagelse og Holbæk sygehuse
Dagligt i hverdage (7.30 - 14.00) på klinisk biokemisk afdeling Ringsted Sygehus.

 

Prøvemateriale

Glastype:

Hepariniseret arteriesprøjte, hepariniseret blod.

 

Mængde:

Mindst 1 ml (Roskilde/Køge) eller 100 mikroliter (Næstved, Nykøbing F., Slagelse og Holbæk) stabiliseret fuldblod, arterieblod eller veneblod.

Prøvebehandling

Opbevaring:

30 minutter ved 20 - 25 °C

Forsendelse:

 Kan ikke indsendes


Referenceinterval*

21 - 27 mmol/L

 
* Kompendium i Laboratorie-medicin, Henrik Olesen Amtsrådsforeningen 1988.
 

Indikation

Væske eller elektrolytforstyrrelser med mistanke om metabolisk acidose.

 

Medicinsk baggrund

Mængden af Hydrogencarbonat-ion (standard), som er målt under standardiserede betingelser, vil kun være afhængig af patientens aktuelle metaboliske status. Eftersom HCO3 svarer til ca 2/3 af den totale bufferkapacitet i blodet (ved konstant pCO2 ) kan resultatet anvendes som et godt mål for metaboliske forandringer i blodets syre-base balance.


Tolkning

Forhøjede værdier, maksimalt ca. 55 mmol/L. Ledsages af et tilsvarende fald i P-Klorid og eller stigning i P-Natrium. Der er ingen kendte virkninger af hydrogenkarbonation som sådan på organismen. Øgede værdier kan skyldes primær eller kompensatorisk metabolisk alkalose. Akut primær hyperkapni (akut respiratorisk acidemi) medfører en moderat stigning i aktuel bikarbonat, men et moderat kompensatorisk fald i standard-bikarbonat. 
Lave værdier, minimum ca. 1 mmol/L. ledsages af stigning i koncentrationen af klorid eller organisk anion (laktat mm) eller fald i P-Natrium. Kan skyldes primær eller kompensatorisk metabolisk acidose.

 

Fejlkilder: Glykolyse under opbevaring medfører for lav standard-bikarbonat.

 

Molvægt

61,02 g/mol

 

Dato

27-02-2018


 
28.02.2018