Lave niveauer af basisk fosfatase kan ses ved:
Malnutrition, magnesium mangel, zink mangel, hypothyroidisme, svær anæmi, perniciøs anæmi, aplastisk anæmi, kronisk myeloid leukæmi, ved p pille brug, ved østrogenbehandling af postmenopausale kvinder, hos børn med svær enteritis (fx cøliaki) samt ved genetiske lidelser som wilson’s disease og hypophosphatasi.
Ind J Clin Biochem (July-Sept 2014) 29(3):269–278
Kraftigt forhøjede værdier over 3 gange øvre referencegrænse ses ved intra- og ekstrahepatisk kolestase, osteoitis deformans (Pagets disease) og ved spredt osteoblastiske metastaser (f.eks. prostatacancer).
Værdier op til 3 gange øvre referencegrænse forekommer ved renal osteodystrofi, primær hyperparathyreoidisme, osteomalaci, osteogent sarcom, rumopfyldende processer i leveren, hepatitis og inflammatoriske tarmsygdomme samt enkelte cancerformer, som producerer alkalisk phosphatase.
Hvis årsagen til en høj basisk phosphatase er uklar, er det nyttigt at vurdere serum-gamma-glutamyltransferase (GGT), som oftest er høj, hvis det drejer sig om en leverlidelse, men normal ved knoglesygdomme. Isoenzym-bestemmelse har man sjældent nytte af.
Konstant høj serum-basisk phosphatase uden påvisning af sygdom i lever, knogle eller tarm kan skyldes cirkulerende komplekser af basisk phosphatase og immunglobuliner.
Hos voksne bidrager isoenzymerne fra lever og knogler hver med omkring halvdelen af den totale aktivitet, men et bidrag på omkring 10% fra isoenzymer fra tarmen er ikke usædvanligt.
Hos gravide ses en stor fraktion af placentalt isoenzym.
Hos børn og unge er isoenzymet fra knogler helt dominerende.
Det er almindeligvis ikke nødvendigt at lade patienten faste før prøvetagningen, men det bør f.eks. overvejes ved kontrol af let forhøjede værdier, da postprandiale øgninger med 25-50 U/L kan ses.
Variation på analyseresultater
Analyseusikkerhed
|
Niveau 36 U/l |
Niveau 143 U/l |
Niveau 303 U/l |
|
Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk) |
16,0 % |
11,3 % |
11,3 % |
|
Biologisk variation (intraindividuel) |
6,5 % |
Betydende forskelle
|
Statistisk signifikant forskel* |
29 % |
* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.
Dato
2016-02-16
