Udskriv
 

CTx;P(fPt), KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksis uden forudgående aftale med Klinisk Biokemisk Afdeling.

 

Kvantitetsnummer

19737

 

Kortnavn

CTx;P(fPt)

 

Synonym

Collagen I,krydsbundne (CTX);P(fPt)

Krydsbundet Collagen, Kollagen

B-Crosslaps
B-CTx

 

Analyseforkortelse

CTX Collagen


IUPAC

NPU19737 P(fPt)—Collagen I, krydsbundne C-terminal telopeptid-fragmenter; massek. = ? µg/L


Pris

Kr. 95

 

Udføres

Klinisk Biokemisk Afsnit
Diagnostisk Afdeling
Glostrup Hospital
Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
Tlf.: 3863 2476     Fax: 3863 3958

 

Prøvemateriale

Minimum 1 mL EDTA-plasma fra 1 x AUBERG 5

 

Prøvebehandling

Patienten skal være fastende, prøven tages inden kl. 10.

Ved prøvetagning i praksis sendes EDTA-fuldblod med afhentningsordningen.

Prøven skal centrifugeres, afpipetteres og nedfryses, ved -20 °C. Minimum 1 mL plasma fryses og sendes som fryseforsendelse på tøris.

 

Referenceinterval

Køn Interval Enhed
Mænd 0,12 - 0,75 µg/L
Kvinder, præmenopausalt 0,11 - 0,74 µg/L
Kvinder, postmenopausalt 0,14 - 1,35 µg/L

Reference, IDS iSYS kitindlæg (Glostrup Hopital)

 

Ringegrænser

Ingen

 

Indikation

Behandlingsmonitorering ved osteoporose eller andre knoglemetaboliske sygdomme.

 

Medicinsk baggrund

Knoglerne er et dynamisk system, der konstant undergår forandring i form af nedbrydning (resorption) og nydannelse. Dette benævnes også knogle turnover.
Ved osteoporose sker der en forskydning i knoglernes turnover, således at der nedbrydes mere, end der opbygges. Dette medfører en faldende knoglemasse samt reduceret knoglekvalitet, således at knoglerne bliver mere skrøbelige (porøse) med øget risiko for knoglebrud.
Diagnosen osteoporose kan stilles ved at lave en måling af knoglemineraltætheden ved en såkaldt DXA-skanning
Den medicinske behandling af osteoporose er indtil nu blevet monitoreret ved, at man undersøger, om knoglemineraltætheden er steget siden start af behandlingen. Ulempen er, at der går minimum 1-2 år, før man kan vurdere et evt. repons på behandlingen og dermed, om medicinen har nogen effekt.
Knoglemarkørerne, der også benævnes Bone Turnover Markers (BTM), ændres på et langt tidligere tidspunkt efter opstart af behandlingen, og kan derfor afsløre et evt. manglende respons på en given medicinsk behandling eller manglende compliance.
Markørerne er, med den viden vi har i dag, kun egnede til at monitorere behandlingen, idet de kun i mindre grad kan bruges til at forudsige risikoen for fremtidige knoglebrud og dermed til at diagnosticere osteoporose.

 

CTx

Type I collagen udgør ca. 90 % af det organiske materiale i knoglevæv og findes også i bindevæv. Collagen er krydsbundet i både C- og N-terminale telopeptid regioner via pyridinolinbindinger. Ved knogleresorption frigør osteoclasterne C-telopeptid fragmenter (CTX). Analysen bestemmer især CTX fragmenter, som er isomeriseret, hvilket antages at frigøres ved resorption af "gammelt" knoglevæv. 

 

Analysen anvendes især til monitorering under behandling af knoglemetaboliske sygdomme, fx for at følge effekt af antiresorptiv behandling. Forøgede værdier ses også ved knoglemetastaser og myelomatose.

Der er betydelig døgnvariation med nadir over middag og højeste værdier ud på natten/tidlige morgentimer. Faste reducerer døgnvariationen væsentligt.

Kilde: Klinisk Biokemisk Afsnit, Diagnostisk Afdeling, Glostrup Hospital (afsnittet om knoglemarkører), samt Analysefortegnelsen fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetssygehus (afsnittet om CTx)

 

Tolkning

Tolkning er en specialistopgave

 

Dato

Revideret 2014-06-02

 


 
05.06.2014