Udskriv
 

Prokollagen I, N-term.propeptid;P, KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksis uden forudgående aftale med klinisk biokemisk afdeling

 

Kvantitetsnummer

19893

SP: NPU19893

 

Kortnavn

Prokollagen I, N-term.propeptid;P

 

Synonym

Prokollagen I, N-term.propeptid;P, intakt, Intakt PINP, intakt P1NP

 

Analyseforkortelse

Prokollage I


IUPAC

NPU19893 P—Procollagen I, N-terminal propeptid; massek. = ? µg/L


 

Pris

95 kr

 

Udføres

1 gang ugentlig

Klinisk Biokemisk Afsnit

Diagnostisk Afdeling

Glostrup Hospital

Nordre Ringvej

2600 Glostrup

Tlf.: 38 63 24 76

 

Prøvemateriale

Minimum 1 mL EDTA-plasma.

 

Prøvebehandling

Se datablad

Patienten skal være fastende, og prøven tages inden kl. 10.

Prøven skal centrifugeres, afpipetteres og nedfryses, ved -20 °C indenfor 2 timer. Minimum 1 ml plasma fryses og sendes som fryseforsendelse på tøris.


Indikation

Behandlingsmonitorering ved osteoporose eller andre knoglemetaboliske sygdomme.

 

Medicinsk baggrund

Knoglerne er et dynamisk system, der konstant undergår forandring i form af nedbrydning (resorption) og nydannelse. Dette benævnes også knogle turnover.

Ved osteoporose sker der en forskydning i knoglernes turnover, således at der nedbrydes mere, end der opbygges. Dette medfører en faldende knoglemasse samt reduceret knoglekvalitet, således at knoglerne bliver mere skrøbelige (porøse) med øget risiko for knoglebrud.

Diagnosen osteoporose kan stilles ved at lave en måling af knoglemineraltætheden ved en såkaldt DXA-skanning

Den medicinske behandling af osteoporose er indtil nu blevet monitoreret ved, at man undersøger, om knoglemineraltætheden er steget siden start af behandlingen. Ulempen er, at der går minimum 1-2 år, før man kan vurdere et evt. repons på behandlingen og dermed, om medicinen har nogen effekt.

Knoglemarkørerne, der også benævnes Bone Turnover Markers (BTM), ændres på et langt tidligere tidspunkt efter opstart af behandlingen, og kan derfor afsløre et evt. manglende respons på en given medicinsk behandling eller manglende compliance.

Markørerne er, med den viden vi har i dag, kun egnede til at monitorere behandlingen, idet de kun i mindre grad kan bruges til at forudsige risikoen for fremtidige knoglebrud og dermed til at diagnosticere osteoporose.

 

P-Prokollagen I, N-terminal propetid, intakt

Kollagener udgør én stor gruppe af proteiner, der findes i kroppens støttevæv. Type 1 kollagen findes primært i knoglerne og dannes ud fra prokollagen type 1. Prokollagen type 1 syntetiseres af fibroblaster og osteoblaster. 

Ved dannelsen af type 1 kollagen kløves såvel den C-terminale som den N-terminale ende af prokollagen. Dermed dannes N- og C-terminale propeptider.

Det N-terminale propeptid kaldes PINP.  Dette propeptid findes i 2 former; som en monomer og en trimer. Denne trimer kaldes også intakt PINP, og er den, som dette assay detekterer.

Intakt PINP er en markør for kollagensyntese og dermed knoglenydannelse.

Da der er tale om intakt PINP, forventes niveauet ikke at være påvirket ved nyreinsufficiens.

Kilde: Klinisk Biokemisk Afsnit, Diagnostisk Afdeling, Glostrup Hospital

 

Tolkning

Tolkning er en specialistopgave

 

Dato

2018-04-06


 
06.04.2018