Udskriv
 

Epstein-Barr virus antistoffer - NPU14054, KMD

 

Epstein-Barr virus  (EBV - mononucleose)

 
1) Princip
2) Indikation
3) Fremgangsmåde
4) Udføres på
5) Svar og tolkning
6) Bemærkninger
7) NPU-kode
 
1) Princip
Påvisning af IgG og IgM antistoffer.
 
2) Indikation

Ved mistanke om mononukleose (kyssesyge) 

I øvrigt kan måling af specifikke antistoffer bruges ved mistanke om EBV infektion børn < 5 år og til immunstatus.  EBNA optræder først 3-6 måneder efter en primær infektion og forbliver positive resten af livet. Dermed kan akut infektion med EBV udelukkes hvis patienten er EBNA IgG positiv. Omkring 90% af den voksne befolkning har naturlig immunitet og forventes VCA og EBNA IgG positive.

 

Ved mistanke om infektion hos immunsupprimerede og organtranplanterede diagnosticeres infektionen ved påvisning af Epstein-Barr virus DNA (PCR) i blod eller spinalvæske.

 

Indikationsområdet for EBV antistoffer er derfor begrænset.


 
3) Fremgangsmåde

Prøvemateriale:

4 ml blod eller 2 ml serum eller 2 ml citrat-, heparin- eller EDTA-plasma.

 

Utensilier:

Gelglas eller citrat-, heparin- eller EDTA-glas.

 

Opbevaring og forsendelse:

I køleskab til forsendelse.

Transportkasser mellem sygehuse eller almindelig post fra dag til dag.


 
4) Udføres på

Slagelse, Ringsted, Næstved og Nykøbing F.: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse sygehus.

Køge, Roskilde og Holbæk: Klinisk Biokemisk Afdeling Køge - link til vejledning.

 


 
5) Svar og tolkning

Svarafgivelse:

Analysen udføres alle hverdage, svar kan forventes samme eller næste dag.

Tolkning:

Ved primær infektion udvikles først VCA-IgM antistoffer og derefter VCA-IgG antistoffer. 2 - 6 mdr. efter primær EBV infektion udvikles EBNA-IgG antistoffer. EBNA-IgG og VCA-IgG antistoffer forbliver påviselige i serum i resten af patientens liv.

Derfor udføres først EBNA IgG. Hvis denne er positiv har patienten haft en tidligere infektion for over 3-6 måneder siden og er immun.

Hvis EBNA IgG negativ udføres også VCA IgM og IgG.

 

VCA IgM

VCA IgG

EBNA IgG

Klinisk tolkning

-

-

-

Ingen serologiske holdepunkt for EBV infektion.

+

+/-

-

Primær infektion

-

+

-

Primær infektion eller nylig infektion

+

Overstået infektion (immun)

 

Svar afgives elektronisk til henholdsvis Sundhedsplatform eller lægesystem i almen praksis.


 
6) Bemærkninger

Mononukleose er en akut virus infektion.  Ses mest hos store børn eller unge voksne ("kyssesyge").

 

Klinik:

Febrilia, træthed og almen utilpashed

Ondt i halsen

Glandelsvulst

Hepato/splenomegali

Men der kan ses et bredt spektrum af andre symptomer.

 

Paraklinisk:

Monocytose og atypiske lymphocytter

 

Der findes mange subkliniske/ukarakteristiske tilfælde. De fleste personer, som har IgG antistoffer er ikke klar over at de har haft infektionen (oftest i barndommen).

 

Litteratur:

Mononukleose - diagnostik og behandling, Ugeskrift for Læger 2001


 
7) NPU-kode

NPU14054 P-Epstein-Barr virus-antistof; arb.k.(liste)


 

Bilag:
Mononukleose2001.pdf
18.11.2017