1 - Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver via BCC-systemet, KMD

Slettet dokument

 

Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver via

 BCC-systemet.

 

                                                                  

 

Denne vejledning gælder KUN mikrobiologiske prøver, som tages af afdelingens EGET personale, og som tidligere blev rekvireret på papir-rekvisition til mikrobiologisk afdeling.

 

VIGTIGT!!!: Blodprøver, som tages af de biokemiske afdelinger, SKAL rekvireres via KBA i BCC-systemet som hidtil.

 

 

                        

                   

 

Vælg ”Regionalt Labsystem” via Opus og Pt. Forløb:

Under ”Rekvisition” vælges ”Mikrobiologi”, herefter fremkommer selve rekvisitions-siden.

Søg patient på CPR-nr. De relevante felter udfyldes. Oplysninger, som overføres fra Opus kontrolleres, herunder svarmodtager og evt. kopimodtager.

Klokkeslæt SKAL angives. Ved fremadrettede rekvisitioner, instrueres prøvetager i, at dato/klokkeslæt kan rettes manuelt på medfølgende PTB.

Der må IKKE rettes i datoen.

 

 

 

Felterne  ”Ekstern komm.:” og ”Intern komm.:”  MÅ IKKE BRUGES!

 Anfør kommentarer til prøven under ”Indikation for prøve”.

Ønsket Undersøgelse markeres (tast evt. Alt+U efterfulgt af begyndelsesbogstav på undersøgelse)

Materialet markeres (tast evt. ALT+M efterfulgt af begyndelsesbogstav på materiale).

Selvom kun det aktuelle materiale fremgår, skal materialet markeres.

(Eks.:  Dyrkning (tarmpatogene bakterier) og Fæces)

Ved prøvekategorier hvor lokalisationen er givet, som f.eks. ekspektorat , vil lokalisationsfeltet være tomt.

Ved prøvekategorier, hvor der er flere muligheder for prøvetagningssted vil feltet ”Lokalisation”, skal det aktuelle prøvetagningssted markeres. (Tast evt. ALT+L og begyndelsesbogstav på prøvetagningssted)

Vær opmærksom på, at visse lokalisationer kun findes som ”Podning fra slimhinde” f.eks. vagina og cervix.

 

                               Klik på ”Tilføj undersøgelse”

Felterne under  ” Spørgsmål” d.v.s. indikation og antibiotika før og efter udfyldes.

Dette har betydning for behandlingen af prøven og dermed det endelige resultat.

 

De indtastede oplysninger ses ikke på den udprintede PTB, men overføres til mikrobiologisk system, og vil ses på det endelige svar.

 

 

Hvis en af følgende undersøgelser rekvireres:

-          Dyrkning (Tarmpatogene bakterier)

-          Mikroskopi (parasitter)

-          Staphylococcus aureus (MRSA) {Dyrkning}

fremkommer yderligere spørgsmål angående rejseanamnese, blodig diarré og evt. opfølgning.

(Se nedenfor.) Disse oplysninger ses ikke på PTB, men overføres til mikrobiologisk system til brug ved prøvebehandlingen og ses på svaret.

Det er VIGTIGT, at disse spørgsmål besvares, da det har stor betydning for behandlingen af prøven og dermed  det endelige resultat.

Klik på ”Send rekvisition”. Udskriv rekvisition (PTB).

 

 

Prøvetagningsrør eller prøvetagningsglas påsættes label mærket med bogstav svarende til undersøgelsen.

Label påsættes på langs af glasset/røret. (Se billede)

Prøven med PTB´en indleveres eller sendes til mikrobiologisk afdeling som hidtil.

 

På PTB´en fremgår fra hvilken lokalitet prøven er bestilt.

Dette er for Nykøbing F. og Slagelse sygehuse sammenfaldende med lokalisationen for den mikrobiologiske afdeling.

Prøver bestilt fra Næstved, Ringsted, Roskilde, Køge og Holbæk sygehuse, skal sendes som hidtil til Slagelse KMA.

 

 


 
05.05.2017