Immunglobulin G subklasse gruppe;P, KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksis uden forudgående aftale med Klinisk Biokemisk Afdeling

 

Kvantitetsnummer

19806 (gruppe) indeholder 19814, 19817, 19818, 19819 og 19820

SP: NPU19806

 

Kortnavn

Immunglobulin G subklasse gruppe;P indeholder:
Immunglobulin G;P  (kan rekvireres særskilt under analysenummer 19814)
Immunglobulin G1;P 
Immunglobulin G2;P 
Immunglobulin G3;P 
Immunglobulin G4;P (kan rekvireres særskilt under analysenummer 19820) 
 

Synonym

IgG subklasser
 

Analyseforkortelse

IgG Subklass:
IgG, IgG1, IgG2, IgG3 og IgG4  

 

IUPAC

NPU19806 P-Immunglobulin G-subklasse; massek.(liste) 
NPU19817 P-Immunglobulin G1; massek. = ? g/L
NPU19818 P-Immunglobulin G2; massek. = ? g/L
NPU19819 P-Immunglobulin G3; massek. = ? g/L
NPU19820 P-Immunglobulin G4; massek. = ? g/L 
 

Pris

Se venligst prisoversigt, DOK 548551

 

Udføres

Udføres en gang ugentligt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Roskilde Sygehus.

 

Svartider

Se venligst svartider. DOK 597944


Prøvemateriale

Afhentningsordning: Fuldblod

 

Serum

 

Glastype: 

Tørglas 

 

Mængde: 

Mindst 1 mL

 

Prøveopbevaring

Holdbarhed i fuldblod ved opbevaring ved stuetemp.

(20-25 °C)

1 døgn

Holdbarhed i plasma/serum efter adskillelse

1 døgn ved 20 °C, 8 døgn ved 4 °C, 1 mdr. ved -20 °C

Forsendelse:

Fuldblod eller afpipetteret serum kan sendes som Q-mærket post.

Interferens:

Lipæmiske prøver kan ikke analyseres.

 


Referenceinterval

Fra alder (≥)

Til alder (<)

 IgG1 IgG2 IgG3

 IgG4

Enhed

 

1 år

 1,51 - 7,92 0,26 - 1,36 0,093 - 0,920

 0,004 - 0,464

g/L

1år

3 år

 2,65 - 9,38 0,28 - 2,16 0,087 - 0,864

 0,009 - 0,742

g/L

3 år

6 år

 3,62 - 12,3 0,57 - 2,90 0,129 - 0,789

 0,013 - 1,45

g/l

6 år

12 år

 3,77 - 11,3 0,68 - 3,88 0,158 - 0,890

 0,012 - 1,70

g/L

12 år

18 år

 3,62 - 10,3 0,81 - 4,72 0,138 - 1,06

 0,049 - 1,99

g/L

18 år

 

 4,05 - 10,1 1,69 - 7,86 0,11 - 0,85

 0,03 - 2,01

g/L

Kilde: Siemens: Indlægsseddel til BN ProSpec System; IgG1, IgG2, IgG3, IgG4.

 

Ringegrænse

Ingen

 

Indikation

Analysen anvendes til udredning ved klinisk begrundet formodning om immundefekt f.eks. ved forekomst af hyppige tilbagevendende øvre og nedre luftvejsinfektioner med kapselbærende bakterier, tilbagevendende virusinfektioner eller overhyppighed af allergiske lidelser. Der er ikke fundet direkte kausale sammenhænge mellem disse lidelser og IgG subklasse mangel. Patienter med IgG subklasse mangel har muligvis også øget forekomst af astma, svær atopisk dermatitis og kronisk sinuitis.

IgG4 kan anvendes til udredning for mistanke om autoimmun pancreatitis type 1, der er associeret med forhøjede niveauer af denne subklasse og til tidlig opsporing af relaps af autoimmun pancreatitis.

Analyserne kan også anvendes som doseringsvejledning ved behandling med immunoglobulin.    

 

Medicinsk baggrund

Det hyppigst forekommende immunoglobulin i human plasma er immunoglobulin G (IgG), som udgør ca. 80 % af alle immunoglobuliner.  IgG består af 4 subklasser; IgG1 til IgG4. Hver subklasse adskiller sig ved sin tunge gamma kæde.

IgG fordeler sig med cirka 65 % IgG1, 25 % IgG2, 6 % IgG3 og 4 % IgG4.

Polymorfier i generne for de forskellige subklasser påvirker subklassekoncentrationerne inden for normalområdet.

Hver IgG subklasse har sin rolle i immunforsvaret. IgG1 og IgG3 antistofferne retter sig særligt mod protein antigener fra patogener eller vacciner.  IgG2 og Ig4 -antistoffene er særligt rettet mod pneumokok- polysakkarid-antigener i kapslen omkring bakterierne.  Antistoffer mod store ekstracellulære parasitter er primært subklasse Ig4.

Ved IgG subklassedefekt mangler patienten oftest en eller to af de fire subklasser af IgG (IgG1, IgG2, IgG3 eller IgG4).

Nogle patienter med IgG subklasse mangel er asymptomatiske. Hos nogle starter symptomerne i 2 års alderen og hos andre først i voksenalderen.

IgG subklassemangel behandles med antibiotika ved infektioner. Behandling med immunglobuliner kan være indiceret ved alvorlig sygdom.

Umiddelbart efter fødslen er barnets niveauer afhængige af moderens niveauer på grund af transporten over placenta og den lave produktion i barnet afspejler sig derfor først over de første 1-6 levemåneder.

 

Forhøjede niveauer af IgG4 ses ved autoimmun pancreatitis Type 1. Der er ikke nogen kendt kausal sammenhæng mellem IgG4 og udviklingen af den autoimmune lidelse eller de andre IgG4 relaterede sygdomme (Mikulicz’ syndrome, Küttners tumor, retroperitoneal fibrose etc.

(NEJM 366:6 s 539-551 (2012))

 

Tolkning

IgG subklasse mangel kan forekomme på trods af normalt normal IgG. Der kan ses isolerede eller kombinerede subklasse mangler. 

IgG subklasse mangel kan også ses sammen med andre immunoglobuliner, for eks IgA mangel i mere alvorlige immundefekter. Man bør derfor vurdere IgG, IgA og IgM sammen.

 

IgG1 er den hyppigst forekommende subklasse, og derfor ses også mangel på total IgG ved IgG1 mangel.

 

Den hyppigst forekommende subklasse mangel er IgG3, der ses ved obstruktiv bronkitis. 

 

IgG2 mangel kan forklare gentagne infektioner med kapsel bærende bakterier som H. influenzae og S. pneumoniae.

IgG2 mangel ses ofte sammen med IgG4 mangel med kompensatorisk forhøjede IgG1 og IgG3

 

Ved common variable immunedeficiency ses ofte nedsat IgG1, IgG2 og IgG4 og mindre udtalt IgG3 mangel.

 

Størstedelen af patienter med IgG4-relaterede sygdomme har forhøjede niveauer af IgG4 men niveauet varierer meget. 

Ved autoimmun pancreatitis (AIP) ses ofte IgG4 forhøjelse (ca. 76 % af AIP ptt. har IgG4 ≥ 1,25 g/L).

Lettere IgG4 forhøjelse (1,25 – 2,5 g/L) ses også hos ptt. med c. pancreatis (ca. 10% af c. pancreatis ptt.) og sjældent hos andre patienter.

Markant forhøjet IgG4 (>2,5 g/L) ses især hos ptt. med AIP og sjældent hos c. pancreatis ptt. (ca. hos 1%). 

(Am J Gastroenterol. 2007 Aug;102(8):1646-53 adapteret til lokale reference intervaller). 

 

Molvægt

IgG1: 146000

IgG2: 146000

IgG3: 170000

IgG4: 146000

 

Variation på analyseresultat

 

Immunglobulin G1;P

Niveau 3,8 g/L

Niveau 12,9 g/L

 Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

 12,7  %

 12,7  %

 Biologisk variation (intraindividuel)

 4,5 %

 4,5  %


Betydende forskelle

 Statistisk signifikant forskel*

 21 %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

 

Immunglobulin G2;P

Niveau 1,7 g/L

Niveau 5,9 g/L

 Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

 14,3 %

 14,3 %

 Biologisk variation (intraindividuel)

 4,5 %

 4,5  %


Betydende forskelle

 Statistisk signifikant forskel*

 23  %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

 

Immunglobulin G3;P

Niveau 0,22 g/L

Niveau 0,46 g/L

 Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

 14,2 %

 14,2  %

 Biologisk variation (intraindividuel)

 4,5 %

 4,5 %


Betydende forskelle

 Statistisk signifikant forskel*

 23 %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

 

Immunglobulin G4;P

Niveau 0,32 g/L

Niveau 0,83 g/L

 Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk)

 10,3 %

 10,3 %

 Biologisk variation (intraindividuel)

 4,5 %

 4,5 %


Betydende forskelle

 Statistisk signifikant forskel*

 19 %

* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

 

Dato
2019-05-06
 
06.05.2019