Udskriv
 

Variation på analyseresultater, KBA

 
1) Bidrag til variation
2) Vurdering af analyseresultater
 
1) Bidrag til variation

Flere kilder kan bidrage til den samlede variation på analyseresultater:

 

Biologisk variation som vedrører den enkelte person (intraindividuel variation)

  • Kost og kosttilskud, herunder tidspunkt af forudgående fødeindtagelse i forhold til prøvetagningstidspunkt: F.eks. er Glukose,P højere efter fødeindtagelse end under faste, og Triglycerider;P er lavere på fedtfattig kost.
  • Medicinindtagelse: F.eks. nedsætter acetylsalicylsyre trombocytternes evne til aggregation.
  • Fysisk aktivitet: F.eks. kan motion øge Kreatinkinase;P og Laktakdehygrogenase;P.
  • Stilling/lejring påvirker koncentrationen af store molekyler og partikler pga. ændring i væskefordeling: F.eks. er Albumin;P, Thyroxin frit (T4);P og Erytrocytter;B højere hos oppegående end hos sengeliggende personer.
  • Døgnvariation: F.eks. er Thyrotropin (TSH);P højest om natten og om morgenen.
  • Menstruationscyklus: F.eks. ændrer fertilitetshormoner Follitropin (FSH);P, Lutropin (LH);P, Østradiol;P og Progesteron;P sig i cyklus.
  • Sygdomsbehandling.

 

For en lang række analyser er den intraindividuelle variation undersøgt på raske personer og angivet i databaser. Disse kan ikke altid overføres på patienter, som har afvigende værdier. Et eksempel er Laktat;P, som hos raske har lave værdier, hvilket medfører stor relativ intraindividuel variation, men målt på patienter med højere laktat-niveau er variationen mindre.
For at mindske indflydelse fra den biologiske variation bør prøvetagning planlægges hensigtsmæssigt f.eks. i forhold til døgnvariation, fødeindtagelse og fysisk aktivitet.

 

Variation mellem personer (interindividuel variation), eksempler

  • Alder: F.eks. er Basisk fosfatase;P højere hos børn end hos voksne.
  • Arvelige forhold: har f.eks. indflydelse på Basisk fosfatase;P og Kolesterol;P.
  • Kønsforskelle: F.eks. er Hæmoglobin;B og Kreatinin;P højere hos mænd end hos kvinder.
  • Livsstil, rygevaner, graviditet og andet

 

Ved betydende interindividuel variation er dette afspejlet i referenceintervallerne.

 

Variation som kan tilskrives prøvetagning, eksempler

  • Stase ved blodprøvetagning. Langvarig stase kan f.eks. bevirke stigning i Kalium;P og Laktatdehydrogenase;P. Se også ovenfor om patientens lejring.
  • Forurening fra drop med infusionsvæske

 

Bidrag herfra skal undgås eller minimeres ved prøvetagning.

 

Variation som kan tilskrives prøvebehandling, eksempler

  • Prøvetagningsrør
  • Centrifugeringsbetingelser
  • Adskillelse af serum/plasma fra blodlegemer
  • Opbevaringstemperatur og -tid
  • Transport af prøve

 

Prøvebehandling skal foregå så variation udelukkes eller minimeres.

 

Variation som kan tilskrives analysering

Analytisk variation kan inddeles i

  • Korrekthed, der er et mål for analysens systematiske afvigelse fra det sande resultat.
  • Præcision, som er et mål for analysens spredning.

 

En analysemetodes korrekthed har primært betydning ved vurdering af et analyseresultat i forhold til et referenceinterval, et terapeutisk interval eller en beslutningsgrænse.

 

For at bestemme korrektheden for en analysemetode kræves kendskab til sande resultater, hvilket er ressourcekrævende og ikke muligt i daglig rutine. Laboratoriets analyser er kalibreret med sporbarhed til internationale kalibratorer. For at vurdere pålideligheden til klinisk anvendelse deltager laboratorierne i kvalitetskontrolprogrammer, hvor resultater bliver sammenlignet regionalt, nationalt og/eller internationalt.

 

En analysemetodes præcision har bl.a. betydning ved sammenligning af gentagne målinger på samme patient. Laboratorierne analyserer kontrolprøver i alle analyseserier med henblik på accept eller forkastelse af resultater.

 

Kontrolresultater behandles statistisk med henblik på at vurdere metodens korrekthed og præcision i forhold til de krav laboratoriet har sat op.

 

De Kliniske Biokemiske Afdelinger i Region Sjælland tilstræber at have et korrekt og ensartet analyseniveau. Derfor er den systematiske niveauforskel mellem laboratorierne sædvanligvis lille. Hvis prøver sendes til laboratorier uden for regionen, skal man være opmærksom på, at disse kan have et andet analyseniveau, som evt. er afspejlet i et andet referenceinterval.


 
2) Vurdering af analyseresultater

Vurdering af et enkelt analyseresultat

For udvalgte analyser er den tekniske variation på analyseresultater beregnet. I beregningen indgår usikkerhed stammende fra prøvetagning og -behandling, kalibrator og selve målingen. Hvis der er en betydende variation mellem laboratorierne indgår denne også. 

 

Den tekniske variation for det enkelte analyseresultat fremgår af analysens afsnit i Laboratoriemedicinsk vejledning og angives som en variationskoefficient for analysen. Den ekspanderede usikkerhed er lig med 2 x den tekniske variation. Et 95 % konfidensinterval for den korrekte værdi vil være det angivne resultat +/- den ekspanderede usikkerhed. Den biologiske variation indgår ikke i denne beregning.

 

Vurdering af, om patientens analyseresultater er ændret i forhold til sidste måling

Det kan beregnes, hvor stor en procentuel forskel der skal være mellem 2 måleresultater hos samme patient for at forskellen er statistisk signifikant. Denne forskel angiver, hvornår to resultater med 95 % sikkerhed er forskellige. Mindre forskelle end den angivne kan dog afspejle en reel forskel i komponentens niveau hos patienten.

Beregning foretages ud fra den intraindividuelle biologiske variation og den tekniske variation. Hvis man vælger 5 %-niveauet som sikkerhedsgrænse, skal forskellen være større end 2,77 x √(CV²teknisk + CV²intraindividuel). Se angivelse under de enkelte analyser.

Supplerende oplysninger vedrørende teknisk variation for specifikke analyser kan oplyses ved henvendelse til Klinisk Biokemisk Afdeling.


 
18.04.2018