Udskriv
 

Protein C (enz.);P, KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksis uden forudgående aftale med klinisk biokemisk afdeling

 

Kvantitetsnummer

28490

SP: EPC00039

 

Kortnavn:

Protein C (enz);P

 

Synonym
-

 

Analyseforkortelse

Prot C

 

IUPAC

NPU28490 P-Protein C; arb.stofk.(enz.; IS 02/342) = ? × 10³ IU/L

 

Pris

Se venligst prisoversigt, DOK ID 548551

 

Udføres

En gang ugentligt.

De Klinisk Biokemiske Afdelinger, Roskilde Sygehus og Næstved Sygehus.

 

Prøvemateriale

Plasma 
Af hensyn til fortyndingsforholdet er det vigtigt at glasset fyldes korrekt.

 

Glastype:

1 citratglas á 4,5 mL blod

Fortyndingsforhold for fuldblod er 9+1 med Natriumcitrat 0,105-0,109 mol/L (glasset skal være korrekt fyldt ±10%).

Bemærk: Fyldningsindikatoren på glasset indikerer -10%.

 

Mængde:

Mindst 2 mL plasma

 

Prøvebehandling

Centrifugeres:

Ideelt skal prøvematerialet centrifugeres*, afpipetteres og indfryses så hurtigt som muligt.

Centrifugering foretages inden 1 time fra prøvetagning ved 3000G og 20 °C i 10 minutter. (Alternativt centrifugeres ved 2000 G og 20 °C i 15 min. eller i Statspin 8500 rpm i 180 sekunder).

   

*Skal dobbeltcentrifugeres:

Plasma afpipetteres efter centrifugering (undlad mindst 3 mm over buffercoat) ~ 0,5 mL i plastglas og recentrifugeres efter samme procedure. Thrombocytfrit plasma afpipetteres i 2 plast fryserør med mindst 1 mL pr. rør og indfryses ved -80 °C inden 2 timer fra prøvetagning.

 

Afpipettering og indfrysning:

Plasma afpipetteres (undlad mindst 3 mm over buffercoat ~ 0,5 mL) i plastglas. 

Thrombocytfrit plasma afpipetteres i 2 plast fryserør med ca. 1 mL pr. rør og indfryses ved -80 °C inden 4 timer fra prøvetagning.

 

Opbevaring efter adskillelse:

-80 °C

 

Forsendelse:

Frossent citratplasma skal sendes på tøris.

Optøede prøver kan ikke genfryses.

 

Interfererens:

Prøven bør ikke tages under behandling med vitamin K antagonister (se under Tolkning).  

 

Referenceinterval
0,70-1,30 x103IU/L 

 

Indikation
Udredning for Trombofili. 

   

Medicinsk baggrund

Mangel på Protein C er enten medfødt eller erhvervet og forøger risikoen for venøse tromber.
Det kliniske billede er meget varieret. Homozygot Protein C defekt kan manifesterer sig med svære komplikationer, så som neonatal purpura fulminans, direkte efter fødslen. Mange heterozygoter er helt asymptomatiske. 

Individer med flere medfødte trombogene defekter (Antitrombin–, Protein S mangel, Faktor V mutation) får ofte mere kompleks trombosesygdom i yngre alder.

 

Arvelig Protein C mangel er almindelig i befolkningen (1:300) og deler sig i 2 typer. Type I, som er den almindeligste, har lave værdier ved både funktionelle og immunologiske Protein C metoder, medens type II kun har lave værdier med funktionelle Protein C metoder.

 

Protein C syntetiseres hovedsageligt i leveren og cirkulerer i plasma som et inaktivt proenzym.

Protein C aktiveres af trombin bundet til endotelcellerne og kan nedbryde faktor Va & VIIIa. Protein S og faktor V er cofaktorer til denne proces.

Protein C har en kortere halveringstid end andre vitamin K afhængige koagulationsfaktorer (Protrombin, Faktor IX & Faktor X) undtagen Faktor VII. Ved behandling med vitamin K antagonister (Marevan/Marcoumar) sænkes Protein C niveauet hurtigere end de andre faktorer og bevirker en øget koagulationstendens i initialfasen. 10–14 dage efter ophør med AK-behandling er niveauet normaliseret. 

 

Tolkning

Lave værdier

Ses ved erhvervet Protein C mangel ved behandling med vitamin K antagonister (dikumarol, warfarin), ved leversygdom og disseminet intravaskulær koagulation.

 

Ved arvelig betinget Protein C mangel ses følgende niveauer:

Heterozygote, Protein C mangel: 0,30 - 0,70 x103 IU/L
Homozygote, Protein C mangel: < 0,02 IU/L x103 IU/L


Høje værdier

Protein C koncentrationen i plasma stiger ved graviditet.
Høje værdier af Protein C værdier har ingen betydning.

 

Molvægt

57.000

 

Analyseusikkerhed

Niveau 0,4 x 103 IU/L Niveau 1,03 x 103 IU/L
 Ekspanderet usikkerhed (2xCV%teknisk) 17,3 % 15,0 %
 Biologisk variation (intraindividuel) 5,6 % 5,6 %


Betydende forskelle

 Statisk signifikant forskel* 28,5 %
* Ud fra biologisk og teknisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med en vis forskel i forhold til forudgående resultater for at ændringen imellem resultater er statistisk signifikant.

 

Dato

2018-07-17


 
17.07.2018