Udskriv
 

MEN1-gen;DNA, KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksislæger uden forudgående aftale med  Klinisk Biokemisk Afdeling

 

Kvantitetsnummer

19136

SP: NPU19136

Udføres som del af gen-panel sammen med RET (NPU19181) og CDC73 (NPU29176). 
 

Kortnavn
MEN1-gen;DNA
 

Synonym
Multiple endocrine neoplasia I-gen
 

Analyseforkortelse

MEN1 gen


IUPAC

NPU19136 DNA(spec.)—MEN1-gen; sekv.var. = ?

 

Pris

-
 

Udføres

Udføres løbende med en forventet svartid på 30 dage.
Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

 

Prøvemateriale

Fuldblod

 

Glastype
Citratglas, 2 stk.

Mængde
Minimum 2 x 1 mL fuldblod

 

Prøvebehandling

Rekvisition: 

Særskilt følgeseddel skal udfyldes af rekvirenten og medsendes patienten/prøverne.

Prøvetagning2 prøvetagere kontrollerer hver især overensstemmelse mellem patient og blodprøve og tager herefter 2 blodprøver i 2 citratglas fra samme indstik. Begge prøvetagere underskriver særskilt følgeseddel.

Centrifugering: 

Prøverne skal ikke centrifugeres.

  

Opbevaring:

 

7 døgn ved 20°C, 30 døgn ved 4°C.

Forsendelse:

 

Fuldblod kan sendes som almindelig post. 

 

Referenceinterval
Referencesekvens: LRG_509

 

Indikation

Genetisk screening for Multiple endokrine neoplasier type-1 (MEN1) anbefales hos patienter med:

  • - 2 eller flere MEN1-relaterede tumorer (tumorer i parathyroidea og hypofysen samt endokrine tumorer i gastrointestinalkanalen eller pankreas)
  • - Flere parathyroidea-adenomer før 30 års alderen
  • - Gentagen hyperparathyridisme i en ung alder
  • - Gastrinom og hyperparathyroidisme
  • - Multiple neuroendokrine tumorer samt en familiær ophobning af nyresten og/eller endokrine tumorer
  • - Et eller flere familiemedlemmer kendt med en MEN1-mutation.


Tidlig diagnostik og præsymptomatisk identifikation af familiemedlemmer giver mulighed for tidlig intervention og forlænger overlevelsen.

 

Medicinsk baggrund

Multiple endokrine neoplasier type-1 (MEN1) er en autosomal dominant arvelig sygdom karakteriseret ved 2 eller flere endokrine tumorer i parathyroideakirtlen, adenohypofysen, gastrointestinalkanalen eller pankreas. Diagnosen stilles klinisk, men genetisk undersøgelse af MEN1-genet kan indgå i udredningen samt til identifikation af familiemedlemmer, der måtte være disponerede for sygdommen. MEN1-genet er et tumorsupressor-gen, og det menes at MEN1 opstår når personer, der har arvet et allel med en MEN1-mutation, mister funktionen af det raske allel ved en somatisk mutation i en celle, der derefter kan udvikle sig til en tumor (Reference: Chanaff et al. J Biol Chem 2012;287:8584-8597).

MEN1-genet er beliggende på kromosom 11q13.1 og består af 10 exons, hvoraf 9 er kodende for det 610 aminosyrer store Menin-protein. Menin er et nukleært scaffold-protein, der regulerer gen-transkription. Mere end 500 mutationer er blevet identificeret i MEN1 (Reference: Chanaff et al. J Biol Chem 2012;287:8584-8597).

Sekvensvariation identificeres vha. Next Generation Sequencing med efterfølgende validering af eventuelle fund ved Sanger-sekventering. Der undersøges for genetiske varianter i 9 DNA-sekvenser dækkende de 9 kodende exons samt omgivende donor og acceptor splice-sites i MEN1. Desuden udføres Multiplex ligation-dependent probe amplification (MLPA) analyse til detektion af store insertioner, deletioner og amplifikationer i genet.

 

Tolkning

Sikker patogen - klasse 5:

Sekvensvariation som med sikkerhed ødelægger proteinets struktur og dermed funktion, og hvor andre studier har vist patogen effekt.


Formodet patogen - klasse 4:
Sekvensvariation som formodes at ødelægge proteinets struktur og dermed funktion vurderet ud fra in-vitro, in-vivo eller in-silico studier, men hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nok evidens for om varianten er associeret med en given sygdom. Det kan ikke udelukkes, at ny viden kan ændre klassificeringen af sekvensvariationer i denne kategori.


Ukendt betydning - klasse 3:
Sekvensvariation hvor der er modstridende evidens for om varianten er af patogen eller benign karakter. Evidensgrundlaget er for spinkelt til at kunne klassificere.
 

Normal - Sikker benign og formodet benign - klasse 1 og 2:
Sekvensvariation, der ikke er associeret med sygdom, og hvor patientens sekvens svarer til det humane reference-genom eller har en genotype, der forekommer med en hyppighed på over 5% i befolkningen generelt eller i isolerede populationer, som ikke har forøget prævalens af sygdommen.

 

 

Dato

2018-01-12


 
12.01.2018