Udskriv
 

RET-gen;DNA, KBA

 

Kan ikke rekvireres af praksislæger uden forudgående aftale med  Klinisk Biokemisk Afdeling

 

Kvantitetsnummer

19181

SP: NPU 19181

Udføres som del af gen-panel sammen med MEN1 (NPU19136) og CDC73 (NPU29176).
 

Kortnavn
RET-gen;DNA
 

Synonym

RET protoonkogen, MEN2-gen, Hirschsprung-gen, Fæokromocytom-gen, Medullært thyroidea-karcinom-gen

 

Analyseforkortelse

RET


IUPAC

NPU19181 DNA(spec.)—RET-gen; sekv.var. = ?

 

 

Pris

-
 

Udføres

Udføres efter behov med en forventet svartid på 30 dage.
Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

 

Prøvemateriale

Fuldblod

 

Glastype
Citratglas, 2 stk.

Mængde
Minimum 2 x 1 mL fuldblod

 

Prøvebehandling

Rekvisition: 

Særskilt følgeseddel skal udfyldes af rekvirenten og medsendes patienten/prøverne.

Prøvetagning2 prøvetagere kontrollerer hver især overensstemmelse mellem patient og blodprøve og tager herefter 2 blodprøver i 2 citratglas fra samme indstik. Begge prøvetagere underskriver særskilt følgeseddel.

Centrifugering: 

Prøverne skal ikke centrifugeres.

  

Opbevaring:

 

7 døgn ved 20°C, 30 døgn ved 4°C.

Forsendelse:

 

Fuldblod kan sendes som almindelig post. 

 

Referenceinterval
Referencesekvens: LRG_518

 

Indikation

Multiple endokrine neoplasier type-2 (MEN2) mistænkes ved medullært thyroidea-karcinom og særligt ved familiær ophobning af denne sygdom.
Det kausale gen er identificeret som protoonkogenet RET og undersøgelse for gain-of-function mutationer i dette gen anvendes diagnostisk og til familieudredning hos præsymptomatiske familiemedlemmer.
MEN2A mistænkes, når der er mindst to af tre hyppige tumorer; medullært thyroidea-karcinom (hos ca 90%), fæokromocytom (hos ca 50%), eller parathyroidea-adenom med primær hyperparathyroidisme. Ca 95% af patienter med MEN2A har en familiær ophobning
MEN2B mistænkes hos børn med fortykkede læber som tegn på mukosa neurinomer på læber og tunge samt i mave og tarm samt ved tidlig præsentation af medullær thyroidea-karcinom. Desuden kan der ses fæokromocytom samt Marfanoid fremtoning og forsinket pubertet. De fleste patienter med MEN2B har ingen familiehistorie og har en de novo (nyopstået i denne patient) mutation i RET

 

Medicinsk baggrund

Multiple endokrine neoplasier type-2 (MEN2) er en autosomal dominant arvelig sygdom karaktereriseret ved medullært thyroidea-karcinom, fæokromocytom samt primær hyperparathyroidisme (sundhed.dk).
MEN2 skyldes i 98% af patienterne mutationer i RET-genet, der er en plasmamembranbundet receptor tyrosinkinase, der medvirker i den intracellulære signalkaskade for cellevækst og differentiering. RET er et proto-onkogen hvor gain-of-function mutationer fører til overaktivitet af tyrosinkinasen, hvilket fører til udvikling af cancer. Der er fundet mutationer flere steder i RET-genet og fænotypen er afhængig af mutationens placering. RET-genet udtrykkes kun i celler udgået fra neural-furen, feks C-cellerne i thyroidea samt kromaffin-cellerne i binyrerne, hvorfor det er her tumorerne i MEN2 findes.
Afhængigt af mutationernes placering i genet fører gain-of-function mutationer til øget risiko for:
-MEN2A (60-90%), der viser sig som medullært thyroidea-karcinom, hvor der ofte også ses fæokromocytom samt af og til primær hyperparathyroidisme. Langt de fleste patienter med MEN2A har en familiehistorie med MEN2A.
-MEN2B (ca 5%), der viser sig som fortykkede læber som tegn på mukosa neurinomer på læber og tunge samt i mave og tarm samt ved tidlig præsentation af medullær thyroidea-karcinom. Desuden kan der ses fæokromocytom samt Marfanoid fremtoning og forsinket pubertet. MEN2B ses hyppigst som spontant opståede mutationer uden familiehistorie.
-Medullært thyroidea-karcinom uden andre tumorer (5%-35%).
Loss-of-function mutationer i RET-genet kan føre til udvikling af Hirschsprungs sygdom.

 

 

Tolkning

Sikker patogen - klasse 5:

Sekvensvariation som med sikkerhed ødelægger proteinets struktur og dermed funktion, og hvor andre studier har vist patogen effekt.


Formodet patogen - klasse 4:
Sekvensvariation som formodes at ødelægge proteinets struktur og dermed funktion vurderet ud fra in-vitro, in-vivo eller in-silico studier, men hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nok evidens for om varianten er associeret med en given sygdom. Det kan ikke udelukkes, at ny viden kan ændre klassificeringen af sekvensvariationer i denne kategori.


Ukendt betydning - klasse 3:
Sekvensvariation hvor der er modstridende evidens for om varianten er af patogen eller benign karakter. Evidensgrundlaget er for spinkelt til at kunne klassificere.


Normal - Sikker benign og formodet benign - klasse 1 og 2:
Sekvensvariation, der ikke er associeret med sygdom, og hvor patientens sekvens svarer til det humane reference-genom eller har en genotype, der forekommer med en hyppighed på over 5% i befolkningen generelt eller i isolerede populationer, som ikke har forøget prævalens af sygdommen.

 

Dato

2018-01-12


 
12.01.2018