Pt-elektrokardiografi - vejledning til Praksis, STP

 
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Princip
3.2) Placering af elektroder
3.2.1) Holdbarhed af elektroder
3.3) Ekg ved hjertet i højre side
3.4) Alternativ elektrodeplacering
3.5) Ekg'ets udseende
3.6) Apparatur
3.7) Fremgangsmåde apparatur
3.8) Hygiejne
3.9) Patientidentifikation
3.10) Forberedelse af patienten og optagelse af ekg'et.
3.11) Fejlkilder
3.11.1) Vekselstrømsforstyrrelser
3.11.2) Muskeluro
3.11.3) Elektroder
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
 

 


 

 

 


 
1) Formål
At beskrive korrekt EKG-optagelse.
 
2) Anvendelsesområde

Tilegnet personale i almen praksis, som udfører EKG-optagelse


 
3) Fremgangsmåde

 
3.1) Princip
Muskelceller har en særlig opbygning af cellemembraner, der tillader kaliumioner en relativ let og hurtig passage, men hæmmer natriumioners passage. Dette bevirker, at der er en spændingsforskel mellem celleoverflade og celleindre. For muskelceller i hvile er denne spændingsforskel på ca. -90 mV.
Stimuleres cellen med et elektrisk strømstød (> 10 mV), udløser det en næsten momentan og fuldstændig ophævelse af spændingsforskellen, en depolarisering, og cellen kontraheres. Når cellen igen afslappes, genopbygges spændingsfaldet hen over cellemembranen, der repolariseres.
I hjertet udløses de små strømstød af automatiske celler (pacemakerceller) i hjertets ledningssystem, se fig.1.

 

Fig.1

 

Disse celler stimulerer de tilstødende ikke-automatiske celler, som igen stimulerer de tilstødende celler o.s.v. resultatat bliver, at hjertemuskelcellerne i hele hjertet, lidt tidsforskudt, trækker sig sammen i takt med frekvensen af de små initerende strømstød fra de automatiske celler.
Som et summationsfænomen af alle disse strømme, dannes et elektrisk felt af varierende styrke omkring hjertet, som kan måles forskellige steder på kroppen.
Elektrokardiografen er en registrerende spændingsmåler, der aftegner spændingsvariationerne som funktion af tiden.

Afledninger:
Bipolære ekstremitetsafledninger (standardafledninger) registrerer spændingsforskellen mellem 2 elektroder anbragt på hver sin ekstremitet. Spændingsforskellen er den samme fra rod til bund.
 

Afledning I: Registrerer spændingsforskellen mellem højre og venstre arm.
Afledning II: Registrerer spændingsforskellen mellem højre arm og venstre ben.
Afledning III:     Registrerer spændingsforskellen mellem venstre arm og venstre ben.
Se fig. 2.

 

 

 

Fig.2

 

   

 

 

Ved Unipolære ekstremitetsafledninger skabes der en elektrode med en konstant spænding, ved at koble flere elektroder sammen gennem store modstande (indifferente elektrode), og måle mellem denne og den enkelte ekstemitet, hvor måleelektroden er anbragt.

 

Afledning aVR: Registrerer spændingsforskellen mellem indifferente elektrode og højre arm.
Afledning aVL: Registrerer spændingsforskellen mellem indifferente elektrode og venstre arm.
Afledning aVF: Registrerer spændingsforskellen mellem indifferente elektrode og venstre ben.
Se fig. 3.

 

 


 

Fig.3


     

 

Ved unipolære præcordieafledninger fungerer ekstremitetsafledningerne som indifferente elektrode, se fig. 4.

 

Fig.4
 
3.2) Placering af elektroder

Ekstremitetsafledninger:

  • Rød elektrode påsættes højre arm.
  • Gul elektrode påsættes venstre arm.
  • Sort elektrode (stelforbindelse til EKG-apparat) påsættes højre ben.
  • Grøn elektrode påsættes venstre ben.

 

Præcordialafledninger:

  • V1 anbringes i 4. interkostalrum til højre for sternum.
  • V2 anbringes i 4. interkostalrum til venstre for sternum.
  • V3 anbringes midt mellem V2 og V4
  • V4 anbringes i 5. interkostalrum i medioklavikulærlinien.
  • V5 anbringes i samme højde som V4 i forreste aksilærlinie.
  • V6 anbringes i samme højde som V4 i medioaksilærlinien.

Se fig. 5.

 

Fig. 5

 

 

MCL:  Medioklavikulærlinien
FAL: Forreste aksillærlinie
MAL: 

Medioaksillærlinien

 

 

 


 
3.2.1) Holdbarhed af elektroder

Elektroder må ikke ligge løst i skuffer og på hylder, da de derved vil udtørre.

 

Holdbarhed ved åben pose: se vejledning fra leverandør


 
3.3) Ekg ved hjertet i højre side

Hvis patienten oplyser, at hjertet er i højre side, tages både et almindeligt EKG og et EKG, hvor præcordialafledningerne (V1-V6) er spejlvendt. Markér tydeligt på udskriften.


 
3.4) Alternativ elektrodeplacering

Hvis korrekt placering af elektroderne ikke er mulig, fx pga forbinding, store bryster eller bryst implantat, ved EKG-optagelse, placeres elektroderne bedst muligt. EKG udskriften påføres oplysning om at fx v1 og v2 elektroden ikke er placeret korrekt (men bedst muligt) med angivelse af årsagen.


 
3.5) Ekg'ets udseende
Se fig. 6.

 

Fig. 6

 

Refraktær periode:  Periode hvor cellerne er uimodtagelige for stimulans.
Vulnerable periode: Periode hvor cellerne er modtagelige for stimulans.


 
3.6) Apparatur

Afhænger af hvilket apparatur Praksis har indkøbt


 
3.7) Fremgangsmåde apparatur

Der henvises til leverandørens vejledning.


 
3.8) Hygiejne

Umiddelbart før og efter hver patientkontakt udføres hånddesinfektion.

Efter hver patientkontakt, aftørres EKG-ledningerne med 85% Ethanol (f.eks. Brenntag servietter

 

 


 
3.9) Patientidentifikation

Patienten anmodes om at sige sit navn og CPR-nummer.

Børn, som ikke selv kan give identitetsoplysninger, kan identificeres af tilstedeværende pårørende.

 


 
3.10) Forberedelse af patienten og optagelse af ekg'et.
  • Informer patienten om, hvad der skal ske, og at det er en undersøgelse uden gener.
  • Bed patienten om at tage tøjet af overkroppen samt sikre at der er adgang til huden på ankler og håndled.
  • Respekter patientens blufærdighed ved brug af gardiner, skærme eller lignende.
  • Patienten skal være i en komfortabel, liggende stilling, indstil  eventuelt hovedgærde, husk at stille det "tilbage" efter endt undersøgelse. 
  • Elektroderne påsættes, barber om nødvendigt på brystet.  
  • Få patienten til at slappe af og trække vejret roligt.
  • Optag EKG'et. 
  • Er EKG'et fundet teknisk i orden, fjernes elektroderne.
  • Patienten hjælpes eventuelt med tøj m. v.
  • EKG-ledningerne aftørres med 85% Ethanol ( f.eks. Brenntag servietter)      · 
 
3.11) Fejlkilder

 
3.11.1) Vekselstrømsforstyrrelser
  • Kan stamme fra et ur, der rører ved elektroden
  • Kan stamme fra andet elektrisk udstyr
  • Kan skyldes dårlig patient/elektrode forbindelse. Ved dårlig forbindelse (i nogle tilfælde kun lige streger), forsøg da at omplacere elektroderne, op til hofterne og/eller håndled til skuldre.


 
3.11.2) Muskeluro
  • Undersøg om patienten slapper af
  • Sørg for, at patienten ligger komfortabelt
  • Flyt evt. elektroderne til roden af ekstremiteten.(Spec. ved Parkinssons sygdom og kulderystelser)
 
3.11.3) Elektroder
  • Ombytning af elektroder (kontroller at I ~ V6 og at overgangen V1 - V6 er glidende)
  • Ukorrekt placering af præcordialafledningerne.
 
4) Ansvarsforhold

Medarbejdere i Praksis har i samarbejde med den laboratoriefaglige konsulent ansvaret for at kende til og ajourføre denne vejledning


 
5) Dokumentation

EKG afleveres til rekvirent/praktiserende læge.


 
6) Definitioner/Søgeord

EKG= Elektrokardiografi

 


 
7) Referencer

Sigurd B. Sandø E. Klinisk Elektrokardiologi. 2. udg. Bingen: Publishing Partners Verlags GmbH; 2002 

 

DS/EN ISO 15189:2013


 
19.06.2019