Information om transplantation af senevæv, PTI

 

 

 

 

Printbar version af folderen.

 

 

Information om senetransplantation

 

Du skal have foretaget en ledbåndsrekonstruktion i dit ene knæ, og da vi ikke finder det muligt at tage nogen sener fra dette knæ til senetransplantation, vil vi tilbyde dig transplantation med sene fra vævsbanken.

 

Fakta om senetransplantatet

 

Senetransplantatet kommer fra en udenlandsk vævsbank og transporteres i frossen tilstand til Vævsbanken i Region Sjælland.

 

Senen stammer fra patienter, som er afdøde i forbindelse med trafikuheld og før dette, har givet tilladelse til at senerne måtte benyttes til transplantation hos andre.

 

Patienter, der donerede senerne, var raske.

 

For at nedsætte risikoen for at overføre smitte via senetransplantation bliver donorerne undersøgt for smitsom leverbetændelse, HIV og syfilis. Endvidere bliver der udtaget væv fra patienterne med henblik på evt. bakteriel smitte.

 

Der er således gjort alt, hvad der i øjeblikket er muligt, for at sikre at du modtager sundt senevæv.

 

Bivirkninger ved senetransplantation

 

Risikoen for at blive smittet med leverbetændelse er forsvindende lille. Det samme er risikoen for smitte med HIV.

 

De donorer, der har doneret senevævet, er undersøgt for disse infektionssygdomme.

 

Andre behandlingsmuligheder

 

Man kan tage sener fra dit raske knæ til operation af det syge knæ, men i forbindelse med en sådan operation, er der en vis risiko for, at du siden også får gener fra det raske knæ, derfor vi har valgt at tilbyde dig senetransplantation.

 

Informeret samtykke

 

Hvis du er indforstået med ovenstående og ønsker behandling med senetransplantation, vil det blive skrevet i din journal, at du accepterer behandlingen.

 


 
02.09.2019