Blodprøvetagning - Vejledning til kliniske afdelinger, SUH, STS

 
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Rekvisition
3.2) Sikker patientidentifikation
3.3) Klargøring til blodprøvetagning
3.3.1) Blodtype og BAC-test
3.4) Forberedelse af patienten
3.4.1) Definitionen af faste og medicinfaste
3.5) Håndhygiejne
3.6) Venepunktur
3.6.1) Prøvetagning med vacuumsystem i albuebøjningen
3.6.2) Prøvetagning i hånd/håndled
3.6.3) Mislykket venepunktur
3.6.4) Uregelmæssigheder ved blodprøvetagning
3.7) Rekvirering af utensilier til blodprøvetagning
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
 

 


 
1) Formål

Formålet med denne vejledning er at beskrive korrekt patientidentifikation, prøvetagningsteknik og infektionshygiejniske forholdsregler i forbindelse med blodprøvetagning.


 
2) Anvendelsesområde

Personale på kliniske afdelinger, SUH, som udfører blodprøvetagning.


 
3) Fremgangsmåde

 
3.1) Rekvisition

Enhver blodprøvetagning kræver en forudgående rekvisition, som er bestilt i SP. Rekvisitionen skal rumme patientens fulde navn, cpr.nr., prøvetagningstid, rekvirent samt ønskede analysekomponenter

 

Eksempel på Prøvetagningsblanket(PTB):

 

1. Navneetiket med cpr.nr., rekvisistionsnr. og prøvetagningstid.

2. Rekvirent

3. Stregkode med cpr.nr.

4. Stregkode med rekvisitionsnr.

5. Analyselinier

  • Indeholder oplysninger om rekvirerede analyser
  • Bogstavet A,B osv. henviser til aktuelle stregkodeetiketter
  • Læs eventuelle beskrivelser om faste, tider mm.

6. Unikke etiketter til de enkelte prøveglas. Oplysning om prøvenummer, cpr.nr., propfarve og størrelse på glas.

7. Reserve-etiketter til brug hvis original-etiket(6) ikke kan bruges. Vær opmærksom på at bruge det rigtige prøvenummer.

8. Prøvetagningstidspunkt, initialer på prøvetager etc.


 
3.2) Sikker patientidentifikation
Navn og CPR-nummer kontrolleres ved at bede patienten sige sit fulde navn og CPR-nummer.

 

Børn og patienter, som ikke selv kan give identitets oplysninger, kan identificeres af tilstedeværende pårørende eller personale.


 
3.3) Klargøring til blodprøvetagning

PTB udskrives med tilsvarende etiketter. Alle prøvetagningsrør mærkes før prøvetagningen med relevante etiketter. Etiketterne placeres langs ad glasset - fra proppen og nedefter.

 

 
 
De angivne glas etiketteres og placeres i et stativ i den rækkefølge glassene skal tages:
 
Prøvetageren er forpligtiget til ikke at udtage mere blod end krævet for at udføre de rekvirerede analyser forsvarligt.

 
3.3.1) Blodtype og BAC-test

Der må ikke anvendes samme glas til både blodtype og BAC-test, og blodprøverne skal ved rutinemæssig procedure udtages som to, af hinanden uafhængige blodprøver. Disse uafhængige prøvetagninger må dog godt udføres af samme person.


 
3.4) Forberedelse af patienten

De enkelte trin i prøvetagningen, herunder muligt ubehag ved indstikket, bør omtales ærligt og sagligt.

 

Hvis patienten har været fysisk aktiv inden prøvetagning, skal patienten hvile (sidde) i 15 minutter før prøvetagning

 

NB! Vær opmærksom på særlige forholdsregler vedrørende prøvetagning til diagnostisk glukose.

Se LaboratorieMedicinsk vejledning (LMV): Glucose P (vb,fPt).  


 
3.4.1) Definitionen af faste og medicinfaste

Definition af faste

 

Hvis ikke andet er aftalt/opgivet: 

  • Ingen mad og drikke i 8 timer før prøvetagningen
  • 1-2 glas postevand dog undtaget
  • Patienten må ikke tygge tyggegummi

 

Prøvetagningen bør ske om morgenen/formiddagen.

Livsvigtig medicin bør tages som sædvanlig medmindre andet aftales med lægen. Dog bør det tilstræbes, at prøvetagningen sker inden morgendosis. Enkelte analyser kræver medicinfaste.

Dette vil være angivet i LMVpatientinformation - blodprøver og ekg.

 

Det er rekvirenten, der forud for prøvetagningen skal informere patienten om medicinfaste.


 
3.5) Håndhygiejne

Umiddelbart før og efter hver blodprøvetagning udføres hånddesinfektion efter gældende regler.


 
3.6) Venepunktur

Venepunktur foretages oftest i albuebøjningen. Alternativt kan vener nedad armen og håndfladen benyttes.

 

Hvis patienten giver udtryk for at indgrebet er usædvanligt smertefuldt eller hvis der dannes et hæmatom, skal blodprøvetagningen afbrydes

 

Følgende steder undgås ved venepunktur;

    • arm på den side hvor der er foretaget mastektomi (fjernelse af bryst)
    • områder med ødemer
    • områder med hæmatomer
    • arm hvor der er anlagt a-v-fistel (dialysepatienter)
 
3.6.1) Prøvetagning med vacuumsystem i albuebøjningen

1. Sørg for at patienten sidder eller ligger bekvemt. Evt. beklædning rulles op over albuen, men må ikke stramme (stase) om armen. I så fald må beklædningsstykket fjernes.

 

2. Anbring armen i en passende position, så den kan holdes strakt og lidt nedad, således at stabiliserende midler i prøverørene ikke kan berøre bagkanylen, og dermed overføres til andre prøverør.

 

3. Albuebøjningen skal aftørres med ethanol 70 - 85 %, evt. tilsat klorhexidin. For at sikre at desinfektion af huden er opnået, skal al sprit være fordampet inden indstikket, dette vil også forbygge svien under indstikket.
Indstiksstedet må ikke berøres efter desinfektionen, med mindre der er udført almindelig hånddesinfektion umiddelbart inden berøringen.

 

4. Der lægges en let stase med et stasebånd. For at undgå at patientens hud kommer i klemme anlægges stasen uden på tøjet. Stasen skal være så  kortvarig som mulig.

Lad være med at "knipse" på venen - det er ubehageligt for patienten, når der samtidigt er anlagt stase.

   

/D4Doc/Forms/formshow.asp?AsType=Word&uid=129&tv=1551085217562&FormID=1131341

Stasebåndet skiftes mellem hver patient.

 

5. Uden at berøre kanylespidsen kontrolleres om den er i orden, dvs. med blank slibeflade og uden bøjet spids.

 

6. Hold evt. om patientens arm, så venen kan fikseres med tommelfingeren. Venen kan også fikseres mellem pege- og lange-finger. Med den anden hånd stikke kanyeln ind i venen. Indstik ovenpå og parallelt med venen med kanylens slibeflade opad og en indstiksvinkel på 15-30o.
 

 

 

7. Fyldning af prøverørene påbegyndes så snart kanylen er på plads i venen.

Her kan det være en fordel at indøve en teknik, så dette kan gøres med den hånd, der før blev anvendt til at holde armen og fiksere venen.

 

8. Prøvetagningsrørene fyldes i den nævnte rækkefølge, se pkt. 3.3

 

9. Når blodet holder op med at løbe, fjernes prøverøret ved forsigtigt at trække det bagud samtidig med, at der holdes igen på selve holderen. Næste prøverør kan nu fyldes på samme måde.

 

10. Når sidste glas er fyldt, fjernes stasen (Evt. kan stasen fjernes lige efter indstikket) og glasset trækkes ud af holderen. En ren vattampon holdes parat over indstiksstedet. Kanylen fjernes og vattet presses hårdt mod indstiksstedet. Det er vigtigt, at disse to ting sker forskudt med en brøkdel af et sekunds interval, da venen ellers kan læderes. Går der for lang tid, før vattet presses på, efter at kanylen er fjernet, kan patienten få et hæmatom.

 

Det er vigtigt at holde en god hygiejne omkring brugen af vattamponer.

 

Hvis prøverørene ikke er fyldt helt, er det nødvendigt at udligne det resterende vacuum i rørene for at undgå hæmolyse af blodet. Dette skal ske umiddelbart efter glasset er trukket ud af holderen.

 

Glasset "piftes" ved at anvende LUER-adaptor:

 

/D4Doc/Forms/Upload/2016/07/udklip_2.png

                 

Luer-adapter er ved udpakning klar til anvendelse. Ved brug sættes glasset op i kanyleholderen. Der vil blive trukket luft fra luer-adapteren ned i glasset. Undertrykket udlignes, og risikoen for hæmolyse minimeres.

Efter brug kasseres luer-adapteren.

 

11. Bed patienten om at bøje armen, så der klemmes sammen om vattet.

Patienter med blødersygdom bedes istedet løfte armen i vejret samtidig med at en vattompon presses let mod indstikstedet, indtil blødningen er standset. Den normale procedure kan forårsage en blodansamling i albueleddet.

 

12.  Kanyle + holder kasseres i kanylebøtte.

 

13. Spildt blod på ydersiden af glas tørres af med vand & sæbe og derefter med sprit.

 

14. Inden patienten forlades, skal man sikre sig, at blødningen er standset. Der sættes plaster over vattet. Er patienten allergisk overfor plaster, undlades dette.


 
3.6.2) Prøvetagning i hånd/håndled
Det er tilladt at tappe blod fra alle tilgængelige vener på hånden og håndleddets overside. Der anvendes samme fremgangsmåde som ved prøvetagning i albuebøjningen.

 

Ved kolde hænder kan man med fordel anvende en varmepude.

 

Vær imidlertid opmærksom på følgende:

Huden på hånd og håndled kan være mere sej og følsom end i albuebøjningen, og huden på håndens overside er ofte ret løs, hvorved muligheden for hæmatom øges.

 

Efter prøvetagningen presses en vattampon let mod indstikstedet og patientens underarm løftes i vejret, indtil blødningen er standset.


 
3.6.3) Mislykket venepunktur

Selv om det lykkes at opnå nogle dråber blod fra en "mislykket" venepunktur, kan kvaliteten af blodprøven være ringe (eks. tilblanding af vævsvæske). Man bør derfor kassere en sådan prøve.

Ved mislykket venepunktur forsøges med et nyt indstik. Det er bedst at anvende den anden arm, da en opstasning i samme arm som regel giver hæmatom ved indstiksstedet.


 
3.6.4) Uregelmæssigheder ved blodprøvetagning

Opstår der i forbindelse med en blodprøvetagning komplikationer f.eks. hudblødning, vedvarende smerter eller andre direkte følgevirkninger af indstikket, såsom føleforstyrrelser eller muskeludfald vurderer prøvetageren, om der er behov for tilkald af læge.

Skønnes lægetilsyn ikke nødvendigt, informeres patienten om det forventelige forløb og opfordres til at kontakte afdelingen, såfremt der på et senere tidspunkt skulle ske en forværring af nuværende gener eller hvis patienten føler sig usikker på situationen.


 
3.7) Rekvirering af utensilier til blodprøvetagning
Kanyler og blodprøveglas fås ved henvendelse til KBA.
 
4) Ansvarsforhold

Personale på kliniske afdelinger, SUH, som udfører blodprøvetagning har pligt til at anvende og følge denne instruks. Faglig ansvarlig for dokumentet har i samarbejde med relevant gruppe ansvaret for at ajourføre instruksen.

Alle ansatte har pligt til at påtale eventuelle fejl og fremkomme med eventuelle forbedringsforslag til dette dokument (gerne ved feed-back funktionen).


 
5) Dokumentation

PTB sendes kun med til Klinisk Biokemisk Afdeling, hvis der er tilføjet håndskreven information/rettelse.

Dokumentation foreligger elektronisk i systemerne.


 
6) Definitioner/Søgeord

Inhabil: Personer på eller over 18 år, hvor der på grund af mental tilstand eller bevidsthedsniveau opstår tvivl om, hvorvidt personen kan oplyse entydige identitetsoplysninger.

 

Børn: Defineres som personer under 18 år, hvor der på grund af alder opstår tvivl om, hvorvidt personen kan bekræfte sin egen identitet.

 

Sikker identifikation: Fulde navn samt CPR nr.

 

LMV: Laboratorie medicinsk vejledning.

 

PTB: Prøvetagningsblanket.


 
7) Referencer

NCCLS. Procedures for the Collection of Diagnostic Blood Specimens by Venipuncture; Approved Standard-Fifth Edition.
NCCLS document H3-A5 (ISBN 1-56238-515-1). USA, 2003.

 

NCCLS. Procedures and Devices for the Collection of Diagnostic Blood Specimens by Skin Puncture; Approved Standard-Fourth Edition.
NCCLS document H4-A4 (ISBN 1-56238-382-5). USA, 1999.

 

DS/EN ISO 15189:2013


 
17.12.2020